Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português / Français / Nederlands
Gamereactor
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
Gamereactor Danmark
previews
Wolfenstein II: The New Colossus

Wolfenstein II: The New Colossus

Machine Games overgår sig selv og vores forventninger.

  • Tekst: Ford James

Vi har allerede hygget os med Wolfenstein II: The New Colossus til E3, men selvfølgelig hopper vi på muligheden, når Machine Games spørger, om vi vil spille lidt mere. Derfor vil jeg - i følgende preview - forsøge at belyse nogle af de ting, vi ikke allerede har rørt ved.

Wolfenstein II: The New Colossus
Wolfenstein II: The New ColossusWolfenstein II: The New ColossusWolfenstein II: The New Colossus

Missionen jeg denne gang får lov til at prøve starter med en cutscene, hvor BJ Blazkowicz møder den lokale modstandsgruppe. Det første der slår mig her, er ikke intensiteten i scenen. Det er grafikken. Wolfenstein har aldrig været en grim serie, men jeg kan heller ikke mindes, at jeg er blevet så forbløffet over grafikken. Sigrun Engel, datteren til Frau Irene Engel (en af hovedpersonerne i forrige spil) har byttet side i kampen, men det er ikke alle der er overbevist om, at hun har lagt hele sin nazi-elskende side bag sig.

Der når at ske meget i den første cutscene. Det minder mere om en flot produceret film end et traditionelt spil, og uanset hvor overgivet spillet bliver, så kan man ikke kigge væk. For det er de store følelser der er i spil - hvis man er ked af det, græder man, og hvis man er sur råber man - men i det univers Machine Games har skabt, kunne man ikke forestille sig karaktererne opføre sig på andre måder. Det er overgearet, det er humoristisk og det er hamrende godt.

Så får jeg kontrollen og bevæger mig ud på Roswell High Street, hvor de netop er i gang med at afholde en patriotisk parade - selvfølgelig for nazisterne, men det fjerner ikke skønheden... helt. BJ's mission er at få kontakt til informanten der har sin egen restaurant og, måske lidt mere relevant, kender en hemmelig rute til det berygtede Area 52. Når han er fremme ved Area 52, er det min mission at springe en mini atombombe, da det vil være et slemt slag mod nazisterne.

Udklædt som en brandmand navigerer jeg BJ gennem gaderne og allerede her: sikke en gåtur. Jeg overhører alt fra KKK-medlemmer der forsøger at lære at tale lidt tysk, til tyske officerer der prøver at score de amerikanske piger. Jeg når lige at høre én af dem sige "Ich liebe dich", inden jeg drejer rundt om hjørnet. Jeg formoder ikke hun har været så let at score, men jeg respekterer officerens forsøg. På den anden side af hjørnet møder jeg en fuld hjemløs mand, der taler til sig selv i rendestenen. Det her er et levende miljø og det fortæller mig, at Wolfenstein II ikke "bare" ser sig tilfredse med at være spillet, hvor du kan dræbe Hitler til slut. Wolfenstein II: The New Colossus har noget på hjertet.

Wolfenstein II: The New Colossus
Wolfenstein II: The New ColossusWolfenstein II: The New ColossusWolfenstein II: The New Colossus