Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português / Français / Nederlands /
Gamereactor
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
Gamereactor Danmark
previews
Total War: Arena

Total War: Arena

Spillet er lige nu i lukket beta, og er på vej imod en åben en af slagsen i 2018. Gamereactor blev inviteret til London for at checke ind på udviklingen.

  • Tekst: Tekst: Marco Vrolijk Oversættelse: Magnus Laursen

Det historiske "MMORTS" Total War: Arena har været under udvikling i adskillige år. Lige nu er en række spillere ved at afprøve og gennemteste 10-mod-10 kampe i en lukket betaversion. Spillets historiske tidsramme spænder fra antikkens Grækenland, cirka 1500 f.v.t., til det sene Romerrige omkring år 500. Creative Assembly, udviklerne bag, arbejder lige nu på at færdiggøre spillet, med udsigt til en åben betaperiode i starten af 2018. Gamereactor blev inviteret til studiets hovedkvarter i Horsham, London, for både at høre mere om udviklingsprocessen og prøve kræfter med spillet.

Total War: Arena har sit eget dedikerede udviklerhold hos Creative Assembly. Andre dele af studiet arbejder på det nyligt annoncerede Total War Saga: Thrones of Britannia samt efterfølgeren til efterårets Total War: Warhammer II. Fælles for de udviklere vi mødte, er deres enorme kærlighed og begejstring for verdenshistorien. Man mærker tydeligt deres passion for projektet når de for eksempel forklarer hvordan og hvorfor de har tilføjet historiske personligheder som Vercingetorix og Sulla. Spillet bliver uden tvivl skabt af kyndige historienørder og vi kan derfor forvente et fokus på historisk autenticitet.

Spillet skal dog ikke kun henvende sig til andre historienørder, men også spillere som leder efter et indbydende og tilgængeligt strategispil. Creative Assembly beskriver selv genren som 'Real-Time Tactics', hvilket afslører spillets fokus på taktiske manøvrer og detailstyring af regimenter. En stor del af spillets målgruppe er folk som har tidligere erfaring med Total War-spillene, men som nu er blevet ældre og derfor har mindre tid at investere i timelange kampagner. Arena skal tilbyde dem en Total War-oplevelse hvor kampene typisk vil vare et sted mellem fem minutter og et kvarter. Tempoet er heller ikke så højt som i andre strategispil (Starcraft 2, eksempelvis), hvilket måske også kan appellere til et ældre publikum. Vores egen erfaring med spillet pegede på, at placering og positionering af tropperne er det som hiver sejren hjem; det handler mere om forsigtig planlægning end forhastede angreb.

Total War: Arena
Total War: ArenaTotal War: ArenaTotal War: ArenaTotal War: Arena

I løbet af vores tid med spillet fik vi lov at kæmpe med og mod andre spillere. Styringen er ganske intuitiv: man kan styre kameraet med både mus og tastatur, for eksempel. Det kan dog godt være en udfordring at placere tropperne præcist som man vil have dem. Hvis man placerer flere regimenter på samme sted, ender de med at stå oven i hinanden og ikke i en relativ formation. Det er desuden vigtigt at man bruger minikortet til at orientere sig efter sine medspillere. Et par tiltag er blevet gjort for at hjælpe på holdkoordinationen: man kan 'pinge' sine medspillere for at få deres opmærksomhed. Desuden kan man tegne på oversigtskortet før kampen og på den måde udtrykke sin plan, uden brug af ord. Man kan også tegne på jorden under selve slaget. Udviklerne forklarede, at de gerne vil forsøge at ophæve eller afhjælpe eventuelle sprogbarrierer, da deres servere blander spillere fra hele verden.

I løbet af vores første par kampe var vi mest fokuseret på at bevæge vores tropper omkring: vores angreb blev udført uden videre planlægning med flere smertefulde, om end heroiske nederlag til følge. Samarbejde er vigtigt! Tempoet er højt, når først soldaterne tørner sammen og den rette brug af de såkaldte 'Commander' evner kan være altafgørende. Manøvrering er som sagt enormt vigtigt og mere erfarne spillere bevæger sig typisk frem og tilbage, mens de afventer det rette øjeblik til at angribe. Efterhånden begyndte vi at gøre det samme og det tyder på at spillets taktiske elementer virker som de skal. Spillet er nemt at styre, men det er altid en udfordring at udføre sine planer efter hensigten. Mødet med rigtige spillere byder på en hel anden udfordring, end den vi kender fra seriens kampagner.

Hver spiller har tre regimenter, bestående af mellem 50 og 100 soldater, at gøre godt med. Typen af regimenter varierer mellem kavaleri, spydmænd, bueskytter, artilleri og andre klassiske enheder. Friheden til selv at vælge sine mænd gør kun samarbejdet endnu vigtigere. Hvis du kun har valgt bueskytter, for eksempel, så er fjendtligt kavaleri din største fjende. Det kan derfor være nyttigt - eller nødvendigt - at støtte sig op af en medspillers spydmænd.

De forskellige regimenttyper virker ret afbalancerede i forhold til hinanden og selv når dine mænd kæmper under mindre optimale omstændigheder (bueskytter i nærkamp, for eksempel), så kan de stadig slå fra sig. Troppernes kampmoral er også en vigtig del af spillet og et veludført flankeringsangreb, selv af et svagere regiment, kan sende fjenden på flugt og ændre kampens udfald. Tropperne er generelt interessante at se på, selv hvis grafikken ikke er på niveau med de seneste Total War-spil. Fokus har først og fremmest været at skabe en ydelsesdygtig oplevelse der også kan afvikles på ældre maskiner.

Total War: Arena
Total War: ArenaTotal War: ArenaTotal War: ArenaTotal War: Arena
Total War: Arena
Total War: Arena
Total War: Arena
Total War: Arena
Total War: Arena
Total War: Arena
Total War: Arena
Total War: Arena
Total War: Arena
Total War: Arena
Total War: Arena