Gamereactor / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português / Français / Nederlands / 中國
Gamereactor
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
previews
Ni no Kuni II: Revenant Kingdom

Ni no Kuni II: Revenant Kingdom

Vi har taget et sidste blik på Level 5's længe ventede fortsættelsen inden udgivelsen.


Facebook
TwitterRedditGoogle-Plus

Det er underligt at tænke på, at Ni no Kuni II: Revenant Kingdom blev annonceret helt tilbage i december 2015. Efter et par enkelte forsinkelser, er vi dog endelig ved at være ved udgivelsen. Bandai Namco inviterede os til et sidste kig på spillet inden da, hvor vi fik lov til at spille nogle timer i kapitel 3 og 4. Dette inkluderede også det første glimt af Kingdom Mode. Ventetiden har været lang, men den har ikke været forgæves.

Vi starter i Goldpaw; en by hvor tingene ikke ligefrem går fremragende, ikke mindst på grund af en leder, der ikke forstår at stoppe mens legen er god. Mere vil have mere, og Pugnacious er en gris der vil have det hele. Bandai Namco fortæller os, at Goldpaw er løst baseret på Taiwan, da hele byen er oplyst i neon-lys og tætpakket med asiatisk arkitektur. Ikke nok med det, så er der et skarpt fokus på hasardspil i Goldpaw, men i stedet for at få en bøde for at skylde penge, så sender regeringen en fugl efter dig, der skriger "YOU OWE ME" indtil hver en øre er betalt. Tro mig, du ønsker virkelig at betale din gæld hurtigst muligt...

Det er samtidig første gang, vi har fået lov til at fordybe os i en side-mission og blot vandre frit rundt i en by. Næsten alle beboere jeg passerede kunne jeg interagere med, og de gav små indblik i livet hos den almene borger i Goldpaw, og med mange NPC'er på gaden, fik byen et liv der ikke var til stede i det første spil. Ja, Goldpaw så måske ikke stor ud på kortet, men den var stor nok til at retfærdiggøre flere fast travel-punkter. Uanset størrelsen, var vi imponerede over det narrativ spillet formåede at fortælle, når man bare gik rundt og følte byens liv.

Ni no Kuni II: Revenant Kingdom
Ni no Kuni II: Revenant KingdomNi no Kuni II: Revenant KingdomNi no Kuni II: Revenant Kingdom

Som med det første spil i serien, ændrer den visuelle stil sig, alt efter hvor du befinder dig. Går du rundt i byen eller i skoven, vil du have et klassisk tredje persons view, men når du bevæger dig mellem områderne - som jeg gjorde i min mission - så vil du blive forvandlet til en lille avatar med et stort hoved, hvilket får verdenen til at føles langt større, og rejsen mellem byerne meget længere. Det fungerede fremragende i det første spil, og det er stadig gældende flere år senere i fortsættelsen. Indleder du en kamp, vil du selvfølgelig falde tilbage i 3. persons-vinklen og udkæmpe den på gulvet.

Det er også værd at nævne, at du ikke er tvunget til at spille som Evan Pettiwhisker Tildrum hele tiden, da du med et enkelt tryk på en knap kan skifte mellem de andre medlemmer på dit hold, såsom Tani og Roland, der begge tilbyder helt andre måder at spille på. Jeg tilbragte eksempelvis mest tid med Roland, da hans svingeangreb havde stor vidde, og havde kraftig effekt på flere fjender på én gang. Samtidig var hans pistol god til at ramme fjender på afstand.

Selv om du har fundet din main, er det vigtigt at holde fokus på de resterende karakterer på dit hold. De kan nemlig blive nedlagt. Det er derfor vigtigt, at sørge for at de altid har nok liv, og ikke står i for udsatte positioner. Du kan vælge at skifte løbende mellem karaktererne i kampens hede, hvilket jeg prøvede kort, men det kræver nok lidt tilvænning før man naturligt skifter mellem dem. Det er samtidig noget, jeg ser frem til at mestre i den endelige udgivelse.

Ni no Kuni II: Revenant Kingdom
Ni no Kuni II: Revenant KingdomNi no Kuni II: Revenant KingdomNi no Kuni II: Revenant Kingdom
Gamereactor

Copyright 1998-2018 - Published by Gamez Publishing A/S, Toftebæksvej 6, 2800 Kongens Lyngby, Denmark.