Gamereactor Close White
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
Gamereactor Danmark
previews
Total War: Arena

Total War: Arena - åben beta indtryk

Vi har knust vores fjender med Hannibals legendariske elefanter.

  • Tekst: Marco Vrolijk
Facebook
TwitterReddit

Her på Gamereactor blev vi inviteret på endnu et studiebesøg til et yderst sneklædt Paris for at tage endnu et kig på fremtiden for Total War: Arena. Tidligere har vi allerede nævnt, at Total War: Arena føles som vanvittig ambitiøst til dato, hvorfor vi tog til Paris med forventningerne helt i vejret. Betaen vi fik lov at prøve, åbnes officielt til resten af verden den 22. Februar og byder på masser af nyt indhold. Højdepunktet er tilføjelsen af det nye hold Karthago og de tilhørende generaler. Den Afrikanske bystat Karthago (I nutidens Tunisien) slutter sig til de allerede eksisterende romerske, grækske og barbariske hærer. Og bedst af alt er selvfølgelig inkluderingen af de almægtige krigselefanter.

Det nye Karthago-hold kommer med to unikke generaler i posen: Den legendariske Hannibal og hans ikke ligeså kendte familie medlem Hasdrubal. Ligesom de allerede inkluderede generaler, har begge deres egen unikke egenskaber. Hannibal er bedst kendt for at lede sin hær og krigselefanter til sejr på den brutale rejse over alperne og ind i romernes Italien. Disciplin og effektivitet er derfor Hannbinals styrke, hvorfor hans hovedevne også har fået tilnavnet Forced March, en egenskab som ofrer morale, men samtidig gør tropperne hurtigere. Hannibal har derudover også evnerne Determination og Ad Portas, som begge styrker ens angrebsevne og placering i forhold til fjenden. Hasdrubal, er derimod den mere passive general, der har mere fokus på at beskytte sine tropper og allierede end brutale angreb. Deep Pockets styrker enhendernes forsvar og Bribe væsentligt skader fjendens morale og forsvar.

Total War: ArenaTotal War: ArenaTotal War: Arena

Karthago-tropperne er også historisk inspireret af Hannibals berømte erobringstogt på tværs af den iberiske halvø, det sydlige Gallien, alperne og den 15 år lange konflikt i Italien. Spilleren har derfor råde over de iberiske og galliske fodtropper, som sluttede sig til Hannibal og de førnævnte almægtige krigselefanter. Ligesom de andre lande i spillet, føles det vanvittig gennemtænkt, at hver eneste detalje føles tro til de rigtige historiske begivenheder og giver Total War: Arena et ekstra lag autentisk dybde. Game designer David Petry bekræftede også dette som værende en essentiel del for serien og et område, som kun vil få mere opmærksomhed i fremtiden.

Elliott Locke, den hoved ansvarlige for spillets kamp design, fortalte os hvordan Karthago blev valgt som nation, da de mente de ville tilbyde mest variation, og mest af alt muligheden for at inkludere krigselefanterne uden at ofre den historiske korrekthed. Her har det været essentielt, at undgå at gøre dem alt for magtfulde og det har været en udfordring at balancere dem. Hertil oplevede vi selv, hvordan elefanterne fuldstændig kan ændre slagets gang og er yderst svære at besejre uden den rigtige strategi. På den anden side kunne de også let besejres af en god portion soldater med spyd, hvilket sørger for, at de aldrig føles overnaturligt stærke. Karthago har fem forskellige krigselefant klasser til rådighed, som selvfølgelig varierer i styrke og effektivitet efter, hvilket tier de tilhører.

Total War: ArenaTotal War: Arena
Total War: ArenaTotal War: Arena
Total War: ArenaTotal War: ArenaTotal War: Arena