Gamereactor follow Gamereactor / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português / Français / Nederlands / 中國
Gamereactor Close White
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
previews
Lego The Incredibles

Vi har prøvet Lego The Incredibles

TT Games hiver fat i endnu en Disney-licens, men en lidt anderledes en af slagsen i denne omgang.

  • Tekst: Sam Bishop

Facebook
TwitterRedditGoogle-Plus

TT Games og deres diverse Lego-titler har allerede fraterniseret med en række store populærkulturelle navne, og gjort netop disse samarbejder til en del af studiets kerne. Vi har leget pirater i Pirates of the Caribbean og udforsket de fjerne galakser i Star Wars, men i næste måned ankommer de med et spil baseret på en populær, men ganske anderledes licens - Lego The Incredibles. Dette er studiets første samarbejde med de legendariske animatorer hos Pixar. Vi blev for nylig inviteret af udgiveren Warner Bros. Interactive Entertainment til at se frugten af det partnerskab i London, og når nu både Lego-spillene og Pixar er ganske populære, var vi spændte på at se præcis hvad de havde fundet på.

I forhold til indhold er det vigtigt at tage i mente, at spillet inkluderer både begivenhederne i den originale film som vi alle elsker, såvel som den efterfølger der udkommer til sommer. TT Games har haft adgang til en masse aktiver fra filmen, samt hele filmen, naturligvis, for at kunne forberede en fed spilversion. Dette betyder ikke at spillet vil tilbyde total gengivelse af filmenes begivenheder scene for scene, men snarere en fortolkning af plottet, hvor de har tilføjet ekstra scener, puslespil og scenarier, som er blevet godkendt af Pixar.

I én af de baner vi spillede var vi eksempelvis Elastigirl, Violet og Dash, der alle endte på en ø for at redde Mr. Incredible, hvorimod et andet scenarie placerede os i skoene på familefaderen sammen med hans kone. Strukturelt bør spillet være ganske genkendeligt for enhver der har spillet Lego-spil tidligere, da du begiver dig igennem en række semi-lineære baner, som brydes af mellemscener, og så en lille hub-verden at udforske ved siden af. Vi fik faktisk ikke udforsket denne hub-verden i løbet af vores tid med spillet, men som instruktør Peter Gomer fortalte os i vores interview, så burde der være rigeligt med ting at foretage sig.

Lego The Incredibles
Lego The Incredibles

Selve Pixar-identiteten passer rigtig godt ind her, og lige fre starten når man ser Pixar-logoet i Lego-form, så føler man at netop dette samarbejde giver god mening. Hele castet er desuden med i spillet, så der er fin overensstemmelse imellem filmene og spillet. Ja, Mr. Incredible ser lidt mærkelig ud, og skiller sig ud fra resten af de mere traditionelle mini figurer, men spillet tager sig ganske poleret ud, og det gør op for de små mærkværdige tilføjelser.

I de baner vi spillede brugte vi tid på at løse puslespil og endnu en gang indgå i klassiske kampscenarier, præcis som Lego-spillene har tilbudt i årevis. Igen, det bør ikke komme som nogen overraskelse at hver af familiens medlemmer har distinkte evner, der både gør kampene og puslespillene mere udfordrende. Elastigirl kan kravle igennem lemme, eller skabe en bro med sin strakte krop, og Violets barriere kan blokere laserstråler og svømme under vand. Disse evner skal bruges i forlængelse af hinanden, og til tider skal man bruge op til flere helte for at kunne passere igennem en udfordring. Skal man bevæge sig hurtigt under vand kan Violet lave en barriere, som Dash kan løbe i, eksempelvis.

Selve angrebene man kan bruge er ganske varierede, og hver helt har et helt særligt fokus. Dash kan pile rundt om fjenderne, men er ikke synderligt stærk, hvorimod Mr. Incredible er stærk men ganske langsom. Hver eneste karakter har desuden et specialangreb, som aktiveres ved at holde firkant inde (vi spillede på PlayStation 4). Mr. Incredible stamper i jorden, hvorimod Elastigirl bøjer sig rundt og tæsker alle fjenderne på én gang.

Lego The Incredibles
Lego The Incredibles

I forhold til alle de ekstra ting man kan samle i hvert bane, så leverer TT Games igen det du forventer af et Lego-spil. Der er med andre ord masser at samle. Der er selvfølgelig et Stud-meter der stiger alt imens man samler de såkaldte Studs igennem banen. Der er gemte områder du finder ved at udforske lidt, og her kan du finde andre slags samleobjekter. Mini Kits fandt vi på mystisk vis ingen af.

Alt i alt begav vi os ind i Lego The Incredibles og forventede mere af det samme, men ikke på nogen dårlig måde nødvendigvis. Vi forventede den Lego-formular som vi alle efterhånden kender og har en forhold til, men tilpasset så det passer ind i Pixars univers. Her lader det til at de har knækket koden, men er du træt af den samme struktur, så er alt ved det gamle her.