Gamereactor follow Gamereactor / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português / Français / Nederlands / 中國 / Indonesia / Polski
Gamereactor Close White
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
Gamereactor Danmark
previews
Anthem

Vi fortæller om vores oplevelser med Anthem ved EA Play

Vi var blandt de første til at se spillet i aktion ved EA Play 2018, og vi må indrømme at det var en lidt lunken affære.


Facebook
TwitterRedditGoogle-Plus

I kølvandet på sidste års afsløring af deres største og mest ambitiøse nye spilserie siden Mass Effect, har Biowares Anthem været indhyllet i en sky af mangel på entusiasme fra fans, den lunkne eftersmag på Mass Effect: Andromeda, og kritik af firmaets fokus på multiplayer-oplevelser fremfor en episk singleplayer-kampagne. Ja, Anthem har en del at skulle bevise, hvorfor spillets store tilstedeværelse på årets E3 er altafgørende i forhold til spillets chancer for succes. Hypen var derfor enorm, da alle de udvalgte journalister ankom ved indgangen til den store Anthem-bod. Endelig ville EA vise mere, og måske endda give os lov til at prøve selv. Desværre fik pressen ikke lov af Bioware til at prøve deres store science fiction-eventyr, og vi måtte i stedet være vidne til en håndfuld Bioware-udvikleres gennemgang af forskellige elementer.

Live-demoen startede med en kort mellemsekvens på et rumskib, der viste nogle af de forskellige karakterer og spillets centrale hub-område. Personerne virkede ved første øjekast en smule todimensionelle med stereotyper som den sjove muskuløse mand og den lidt flippede pige med styr på teknologien. Bekendtskabet var dog alt for kort til, at man kunne udtale sig mere om det. Inde i rumskibet foregår alting i førsteperson og er også stedet, hvor man kan alt mellem at udsmykke sit Javelin-mech-suit til installationen af nye våben.

Anthem
AnthemAnthemAnthem

Inden missionen startede begyndte BioWare at uddybe nogle detaljer fra spillets multiplayer-komponenter, hvor det mest interessante var balanceringen af levels imellem spillere, der gerne vil spille sammen. Er du i lavt level og brænder efter at spille sammen med venner, så stiger din figur midlertidigt i niveau. Hvordan dette fungerer i forhold til akkumuleringen af XP-point efter missionen er afsluttet fortalte de dog ikke. Derudover er det også muligt at hoppe ind og ud af missioner som det passer dig, hvilket skaber en flydende oplevelse uden lange ventetider mellem missioner.

Nu kom tiden til at vise en masse mech-suit action og kæmpe områder. Blev du forelsket i Anthem sidste år, skal to ting dog nævnes. Det første er at demoen viste meget, meget få nye ting, og det andet er den heftige nedgradering af grafikken, hvilket specielt kunne ses grundet ligheden med 2017's showcase. Da Anthem er et spil med fokus på udforskning af disse kæmpe kæmpe områder føles det som en spildt mulighed ikke at vise noget som helst nyt derfra, og alt fra planter og træer til den enkelte rustning var ikke længere en smuk oplevelse, men i stedet en noget så grynet affære. Især vandet så direkte forfærdeligt ud, sidste års demonstration taget i betragtning. Var du fascineret af Anthem på grund af det visuelle flair, vil skuffelsen være stor. Det blev ikke nævnt om vi så spillet i aktion på en PlayStation 4 Pro eller Xbox One X-versionen.

Anthem
AnthemAnthemAnthem

På gameplay-siden minder Anthem om en sær blanding af Destiny, The Division og Mass Effect. Missionsstrukturen er ligesom Destiny, skydemekanikkerne er fra The Division og brugen af unikke færdigheder så ud til at komme fra Mass Effect. I modsætning til de tre spil har Anthem en fantastisk lydside, om så det er intense maskingevær eller store magiske bomber, er det en fornøjelse at lytte til. Samtidig virker spillets styring og animationer også mere intuitiv og velpoleret end konkurrencen.

Det absolut bedste fra Anthem var det store udvalg af specielle våben, der inkluderer aggressive fysiske angreb, isgranater og kæmpe bombardementer. I modsætning til resten af den visuelle side, er brugen af disse fantastisk smukt, og man kan for alvor føle kraften bag spillerens mech-suit. Heldigvis var en stor del af præsentationen dedikeret til præcist at vise det store spektrum af angreb, hvilket Bioware virkelig fik hamret fast.

Sidst på menuen var en kæmpe boss-kamp mod et kæmpe insektlignende monster, der i samme stil som mange raids i Destiny, tog en evighed at besejre. Selv med fire venner og en konstant stime af Bazooka-skud, blev det hurtigt en kedsommelig affære. Vi håber det ikke er det samme i versionen vi får i 2019. Hvilket generelt kan siges om samtlige aspekter i Anthem, specielt den grafiske side og vi er stadigvæk ikke overbeviste om, at Bioware kommer til at levere en fantastisk oplevelse.