Dansk
Gamereactor
previews
Kingdom Hearts II

Kingdom Hearts II

Tegnefilmsgiganten og rollespilskongens nye eventyr. Henrik er taget ud på nye rejser i den farverige Disney-verden og fortæller det hele indenfor...

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Førstegangsindtryk er ofte betydningsfulde. De har en tendens til at brænde sig fast i bevidstheden. Det første blik eller ord, du udveksler med en potentiel arbejdsgiver, kæreste eller ven, kan være udslagsgivende for din fremtid. Et håndtegnet omrids af en dreng med en ispind i munden, akkompagneret af et både enkelt og smukt klaverstykke, er mit første møde med Kingdom Hearts II. Violinernes afdæmpede baggrundsakkorder og havets brusen kan høres i lydbilledets fjerneste afkroge, og det føles som om, at alle mine voksenlivsbekymringer med ét skylles væk af en indre tidevandsbølge. Sentimentaliteten er over mig, nøjagtigt som da jeg for tre år siden lagde Disney og Square Enix’ første Kingdom Hearts i maskinen.

Til min overraskelse tager jeg styringen over Roxas, en fyr med unaturligt neonblå øjne, en fiks, moderigtig frisure og, i lighed med sine venner Olette, Hayner og Pence, voldsomt store sko. Han bor i Twilight Town, og har taget hul på den sidste uge af sin sommerferie, som tilbringes i selskab med vennerne og litervis af byens bedste sea salt-is. I feriens sidste panikfase - "åh, nej nu skal vi snart i skole igen, øv!" - sætter de tre kammerater sig ned for at skrabe grunker sammen til en strandtur, og selv i denne tegneserieverden hænger pengene ikke på træerne. Som Soras dukkefører, fatter jeg mit skateboard og tager en avisrute. Derefter underholder jeg byens befolkning med en alternativ form for boldjonglering, og efter hårdt slid er pengene i hus.

Alt ånder fred og idyl i Twilight Town, men ikke for Roxas. Byens bølle, Seifer, er efter ham, og han tynges af bekymringer. Han ser ikke verden med samme øjne som sine kammerater. I sine drømme møder han mystiske personer i sorte kapper og folk han ikke kender, men som kender ham. Som et lyn fra en klar himmel, går tiden i stå. Alt liv omkring ham fryser fast, mens andre udefra trænger ind i den verden, hvis ægthed, han ikke tidligere har stillet spørgsmålstegn ved. Måske deler Roxas skæbne med Matrix' Neo, som også levede et liv i lykkelig uvidenhed, inden de barske realiteter gik op for ham. Twilight Towns mest alvorlige barn får dog ikke valget mellem to piller.

Roxas er midtpunkt i spillets lange prolog, som gennem et hav af mellemsekvenser gør sit bedste for, at fortælle nytilkomne om handlingen i KH I og GBA-afstikkeren Chain Of Memories. Men scenerne fra etteren mikses konstant med nye, og her bliver man godt rundforvirret, fordi der springes frem og tilbage mellem - tilsyneladende - forskellige dimensioner og tidspunkter. Det er ikke første gang, Square har valgt at dosere en lang, kompleks historie i små, nøje afmålte portioner. De mange flashbackscener understreger, hvor tæt de to PS2-spil er bundet sammen. Slægtskabet er så tæt, at ingen fan har grund til at være nervøs for ikke at gense Sora, Anders og Fedtmule, eller for den sags skyld den onde heks Maleficent og Ansem.

Trods de flotte miljøer, inspirationen fra FF-universerne og gensynet med figurerne fra dels min barndom og dels mine spæde rollespilsdage, blev jeg aldrig rigtig grebet af Kingdom Hearts. Jeg tænkte dengang, at hele Disney-konceptet måske også var for barnligt til en granvoksen mand som mig, men her otte timer inde i toeren er den tanke allerede manet i jorden.

I KH II har udvikleren sat en række ting på plads. Kameraet er ikke længere så uregerligt, du er nu sikret mod at fare vild, og selvom keyblade-angreb er enklest at udføre og ganske slagkraftige, byder kampsystemet ud over magi og summons nu på kontekstafhængige "reaction commands" - tænk Resident Evil 4’s quick time events - samt Drive Form- og Limit-angreb. I en bosskamp på Udyrets slot, kunne jeg med et veltimet tryk på trekanttasten undgå, at blive slynget ind i en søjle og i stedet indlede et modangreb. Limit-angreb giver Sora mulighed for at lave kombinationsangreb sammen med en allieret, såsom Udyret og Mulan, mens Drive Forms udløses ved, at Sora "absorberer" Fedtmules eller Anders’ kræfter og på den måde bliver stærkere, hurtigere og får adgang til flere angrebsmanøvrer.

De belastende rejser i gummi-fartøjet, som var etterens grimme ælling, har endelig forvandlet sig til, om ikke en svane, så en ælling, der kan være sit udseende bekendt. Der er mere moderne shoot ’em-up end Galaga over KH II’s flyveture, og du kan genspille dem lige så ofte, du vil. Samtidig er der mange muligheder for at opgradere og få nye rumskibe.

KH II ser ud til at være en kopi af etteren med en ny historie, nye verdener, nye angreb og en forbedret shooter-oplevelse. Det i sig selv er sikkert godt nok for seriens fans, men det mest opløftende er, at stort set alle etterens graverende fejl er væk, hvilket har givet mig blod på tanden og troen på, at KH II kan blive det episke eventyr, som etteren aldrig blev, og at det også kan underholde os, der for længst har glemt, hvem Fætter Guf er.

Kingdom Hearts II
Kingdom Hearts II
Kingdom Hearts II
Kingdom Hearts II
Kingdom Hearts II
Kingdom Hearts II
Kingdom Hearts II
Kingdom Hearts II
Kingdom Hearts II
Kingdom Hearts II
Kingdom Hearts II
Kingdom Hearts II
Kingdom Hearts II
Kingdom Hearts II
Kingdom Hearts II
Kingdom Hearts II

Relaterede tekster

Kingdom Hearts 2Score

Kingdom Hearts 2

ANMELDELSE. Skrevet af Henrik Bach

Mere Disney Channel på den gamle PlayStation 2. Henrik har levet i en tegneserie-verden i et par uger, og er nu klar til at fortælle alt om det...

Kingdom Hearts II

Kingdom Hearts II

PREVIEW. Skrevet af Henrik Bach

Tegnefilmsgiganten og rollespilskongens nye eventyr. Henrik er taget ud på nye rejser i den farverige Disney-verden og fortæller det hele indenfor...



Indlæser mere indhold


Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.