Dansk
Gamereactor
previews
The Legend of Zelda: Twilight Princess

The Legend of Zelda: Twilight Princess

Nintendos grønklædte ikon rider videre på Wii’en. Asmus har været på eventyr bevæbnet med en nunchuck-kontroller og en Wii-mote. Hør alt om hans oplevelser.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Umiddelbart havde The Legend of Zelda: The Wind Waker et stort problem. Okay, to hvis man tæller triforcejagten med, der fik mange til at kaste kontrolleren væk i afsky. Wind Waker havde en ufattelig lækker celshadet grafik, der desværre ikke appellerede til dem, der kaldte sig voksne gamere. Grafikken var barnlig, enkel og egnede sig ikke helt til at vise frem til vennerne. Zelda-kendere var naturligvis ligeglade, idet Wind Waker i det store hele bød på en herlig oplevelse. Samtidig hjalp spillet ikke på at rette den brede opfattelse af Nintendo, nemlig et firma for børn og barnlige sjæle.

Med Twiligt Princess ser den grafiske situation anderledes ud. Alt er blevet mere realistisk, og farverne er blevet mørkere og mere skumle. Naturligvis er der stadig oaser, hvor paletten får frit spil, men omdrejningspunktet i titel Twilight, altså tusmørke, synes uhyggeligt aktuelt. Fjenderne er mere truende og dystre end nogensinde. En smule skræmmende, men meget lækkert at se på. Mens farvepaletten er blevet besat af nuancer bestående af brun, mørkegrøn og grå, byder resten af spillet øjensynligt på elementer, opgaver og oplevelser, der fuldt ud lever op til Zelda-seriens standard.

Demoen jeg spillede bød på to baner, en sø og en af de typiske huler. Søen viste fiskeelementet i Twilight Princess frem, og det var tydeligt, at Wii-moten fungerede godt til netop denne genre. Med et elegant håndledskast fløj snøre og flue gennem luften. Ved hjælp af roterende bevægelser med nunchuck-kontrolleren trækkes snøren ind, mens ryst på Wii-moten fremkaldte zigzagbevægelser hos fluen. Det var ualmindeligt let at gå til, og meget hurtigt lå bevægelserne i hænderne. Sværere var det dog rent faktisk at fange fisk i og med, at de virkede mere interesserede i at kigge på fluen end at spise den.

Langt mindre overbevisende var Wii-moten i forbindelse med de traditionelle Zelda-huler. Umiddelbart syntes kontrollen at fungere. Sving og stød med Wii-moten fik Link til at gøre udfald med sit sværd, mens en ekstra bevægelse med nunchuck-kontrolleren fik Link til at udføre et cirkelhug. Ved nærmere eftersyn var det dog lige meget, hvordan man bevægede Wii-moten, eftersom Link bare huggede tilfældigt. I stedet for at bryde ud af kassen og gribe fat i spilleren, understøttede sværdkampene bare opfattelsen af, at man stod og viftede med en avanceret ny kontroller, hvilket var skuffende. Forhåbentlig bliver det lavet om, således at Wii-motens bevægelser mere eller mindre blev spejlet af Link og hans sværd.

Et andet og smule mere akut problem er kameraet. Når Link bevæger sig rundt på normal vis, er der ingen ko på isen, men så snart han skal sigte, opstår der problemer. Wii-moten, der normalt er repræsenteret på skærmen af en Navi-agtig fe, skifter til et sigtekorn. Herfra kan Link kaste med boomerang, bruge en entréhagelignende handske eller skyde med bue og pil. Så længe målet befinder sig nogenlunde midt på skærmen, er det let nok at bruge disse redskaber, men befinder målet sig i kanten eller lige uden for skærmen, bliver det uhyre problematisk. I stedet for at flytte kameraet, når sigtekornet kommer til udkanten af skærmen, risikerer man at sigtekornet i stedet forsvinder uden for skærmen. Spillet henstiller til, at man venligst sigter på skærmen, hvilket kan have uheldige konsekvenser. I bedste fald handler det bare om at bevæge Link og derved justere kameraet en smule. I værste fald resulterer den lille pause, der opstår, når Link bevæger sig i, at Link forvandles til en nålepude af pile, eller får en gevaldig røvfuld af en kæmpe ilddæmon.

Det mest interessante ved demoen er bosskampen mod et stort flammende tusmørkevæsen. Med evnen til at spy ild og slå med glødende kæder, virker denne ulmende Goliat som en frygtindgydende modstander. Et køligt overblik og en sans for fjenders svage punkter reducerer kæmpen til aske. Ved først at blinde dæmonens syn ved et pileskud kan Link komme tæt på væsnet. Her aktiverer han nogle støvler, der gør ham tungere, griber fat i en af væsnets kæder og trækker til. Når kæmpen er fældet er det bare om at suse hen og hugge den i hovedet et par gange. Det er typisk Zelda, at finde bossens svage punkt og udnytte det. Det fungerer glimrende. Dog kan styringen heller ikke her afholde sig fra at give nogle problemer. Hvert af Links udstyrsstykker er bundet til Wii-motens retningsknapper, og det hurtige skift mellem A og retningsknapperne er ikke helt elegant og kan volde problemer.

The Legend of Zelda: Twilight Princess virker som om det har sat sig tungt mellem to stole. Den ene stol har været GameCuben, mens den anden er Wii. Kontrolsystemet bærer præg af gode, men forholdsvis dårligt inkorporeret ideer, samt den traditionelle styring, der kendes fra GameCuben. Resultatet er et lettere skizofrent spil. Forhåbentlig vil Twilight Princess føles mere hjemme på Wii, når det udkommer i løbet af december.

The Legend of Zelda: Twilight Princess
The Legend of Zelda: Twilight Princess
The Legend of Zelda: Twilight Princess
The Legend of Zelda: Twilight Princess
The Legend of Zelda: Twilight Princess
The Legend of Zelda: Twilight Princess
The Legend of Zelda: Twilight Princess
The Legend of Zelda: Twilight Princess
The Legend of Zelda: Twilight Princess

Relaterede tekster

Twilight Princess HD på vej?

Twilight Princess HD på vej?

NYHED. Skrevet af Magnus Groth-Andersen

Mange Wii U-ejere blev meget skuffede, da Nintendo afslørede, at Zelda til Wii U ikke ville udkomme i 2015 alligevel. Spørgsmålet er: Har Nintendo en plan, der vil gøre...



Indlæser mere indhold


Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.