Gamereactor follow Gamereactor / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português / Français / Nederlands / 中國 / Indonesia / Polski
Gamereactor Close White
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
Gamereactor Danmark
previews
Assassin's Creed Odyssey

Vi har spillet de første syv timer af Assassin's Creed Odyssey

Vi fløj hele vejen til Paris for at spille masser af Assassin's Creed Odyssey. Her er vores indtryk af de første syv timer af Ubisofts gigantiske rollespil.


Facebook
TwitterRedditGoogle-Plus

I begyndelsen af Assassin's Creed Odyssey står Kong Leonidas i en genkendelig position. Han, og 299 af hans krigere, har til opgave og kæmpe mod den persiske hær. Det er en introduktion, som de fleste spillere nok vil kende til - i hvert fald os der har set Zach Snyders populære, maskuline film - men det er også en introduktion, der formår at præsentere to af spillets nye store mekanikker; karakterevner og kæmpe kaotiske slag.

"What I like about the Spartan angle is that it's something that's very accessible for our audience, for the people who like video games" udtaler Senior Producer Marc-Alexis Côté. "Everybody when you say Sparta thinks about 300 and it forges an image of what the game could be. It's the reason why we begin with the battle of the 300, because it's something that will ease you into this experience that we have built."

Assassin's Creed Odyssey
Assassin's Creed OdysseyAssassin's Creed OdysseyAssassin's Creed Odyssey

Vi bliver derefter sendt tilbage til fremtiden, hvor Layla Hassan er faldet over et spyd, der tidligere blev brugt af Kong Leonidas. På spydet finder Hassen to forskellige stykker DNA, og det er her dit valg om hvorvidt du vil spille som mand (Alexios) eller kvinde (Kassandra). Det er dog ikke to forskellige historier. I stedet vil du - uanset dit valg - spille som den ældste af de to søskende, og du vil starte alene, forladt af din familie. En stor del af spillet vil også handle om, hvordan du endte med at få denne hårde start på livet.

Familiemysteriet er selve kernen af Odyssey, og det er dén fortælling som Ubisoft Quebec betragter som hovedhistorien. Der er også et kultnarrativ, som vi fik at se under E3-demoen, hvor vi jagtede nogle af dem der havde gjort vores familie ondt. Et andet fokus er den første civilisation; det er her hvor især Layla Hassan og hendes fortælling kommer i spil. Det er også her vi ser nogle af de lidt mere overnaturlige elementer, som Medusa, der blev vist frem ved Gamescom. Derfor var det forfriskende at jeg denne gang fik lov til at se den tredje og sidste hovedhistorie, der vil løbe gennem Odyssey; familien.

Spillet starter på øen Kephallonia, der ligger vest fra Grækenland, hvor Alexios eller Kassandra bliver skyllet op på stranden som barn. Spol tiden frem til 431 f.Kf. hvor du nu er en ung mand eller kvinde, og allerede her er du ret god til at holde dig selv i live. Din første mission; håndter nogle håndlangere der arbejder under en person ved navn "Cyclops", og sørg for de lærer ikke at angribe forsvarsløse mennesker igen. Allerede her bliver jeg introduceret til mit første - af forhåbentlig mange - valg; skal de slippe med en advarsel, eller skal jeg tæve dem godt og grundigt? Jeg valgte at true dem, hvorefter de kaldte på flere af deres venner som angreb mig få minutter senere. Det er et oplagt eksempel på valg og konsekvens, men udviklerne lover, at flere konsekvenser først bliver følt flere timer efter valget blev taget.

Assassin's Creed Odyssey
Assassin's Creed OdysseyAssassin's Creed OdysseyAssassin's Creed Odyssey

Efterfølgende fuldfører jeg små og større missioner for lokalbefolkningen. Manden der i sin tid fandt mig på stranden og adopterede mig hedder Markos, og han har lånt en god mængde penge fra Cyclops (han er for øvrigt bare en mand der har mistet et øje). Pengene skulle bruges til at lave en vingård, men da han ikke aner hvordan man laver god vin står han pludselig i stor gæld. Det betyder flere møder med den gode kingpin i spillets første par timer, og selv om flere af missionerne er i den simple "hent det her"-ende, så er det stadig en underholdende åbning.

Jeg støder derefter ind i en mand kaldet Elpenor, og han ønsker at tage mig med til hovedlandet, hvor krigen raser mellem spartanerne og athenerne. Elpenor ønsker ikke andet end at dræbe den berygtede general, The Wolf of Sparta, og jeg lærer hurtigt, at jeg selv har meget personlige grunde til at jage denne ulv. Grunde som har forbindelse til min familie. Men vi har brug for en båd, inden vi kan komme væk fra øen. Heldigvis dukker den evigt fjendtlige Cyclops op på en båd, tilsæt en mini-bosskamp og en venlig kaptajn (kaldet Barnabas), og jeg er hurtigt på vej til Magaris.

Assassin's Creed Odyssey
Assassin's Creed OdysseyAssassin's Creed OdysseyAssassin's Creed Odyssey
Assassin's Creed Odyssey
Assassin's Creed OdysseyAssassin's Creed Odyssey