Gamereactor Close White
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
Gamereactor Danmark
previews
Generation Zero

Vi har spillet Avalanche Studios' Generation Zero

Avalanche Studios arbejder ikke kun på Just Cause 4 og Rage 2 - de er også i fuld gang med et ganske anderledes projekt. Vi har spillet Generation Zero...


Facebook
TwitterReddit

Året er 1989. Berlinmuren er blevet revet ned, men der er ingen i miles omkreds til at fejre denne skæbnesvangre begivenhed i denne landlige del af Sverige, hvor Avalanche Studios' Generation Zero foregår. Det er november, ikke ligefrem den mest venlige og inviterende del af året, og der er en tyk, nærmest taktil fornemelse i luften, en dis der er tyk nok til at skære igennem. Mon sneen falder tidligt i år?

Spillerens karakter er dog ikke nær så seriøs som omgivelserne, og er udsmykket i klassisk 80'er udstyr, med dertilhørende frisure og det hele. Man vågner dog op til en verden der er forladt og forandret. Det er et "dagen derpå"-dommedagsscenarie, hvor altid er blevet efterladt præcis som var alting ved det sædvanelige. Lysene er stadig tændt, området var befolket for bare få øjeblikke siden, men nu er alle væk, og i stedet er området fyldt til renden med ondskabsfulde, patruljerende maskiner.

Generation Zero
Generation ZeroGeneration ZeroGeneration Zero

Det er let at drage paralleller til Horizon: Zero Dawn, og for os giver det egentlig meget god mening. Maskinerne patruljerer området, og en Seeker-robot fungerer meget som en Watcher i og med at den skal uskadeliggøres inden den advarer andre maskiner. Men i forhold til mekanikkerne, så føles det meget anderledes. Det er mere et skydespil end et action-rollespil. Når du først kommer i direkte kamp så bevæger du dig konstant sidelæns, og smider granater og forsøger at ramme de svage punkter i den tunge rustning. Det er desuden vigtigt at pointerer, at ødelægger du maskinerne for meget, så er belønningerne ikke lige så store.

"Vi refererer til det som et guerrilla-baseret action-spil," siger instruktør Emil Kraftling. "Og det guerrilla-aspekt er virkelig hjertet af projektet. Før ethvert kampscenarie ønsker vi at du skal tænke dig om forinden, "er dette en kamp jeg kan vinde? Hvilke redskaber har jeg til rådighed? Hvilke våben? Hvordan ser omgivelserne ud?" Sådan ønsker vi at du skal tænke."

Generation Zero
Generation ZeroGeneration ZeroGeneration Zero

Samlet set synes vi at det at affyre våben føltes ganske glimrende. Godt nok er spillet konstrueret i samme grafikmotor som theHunter: Call of the Wild, men der er ikke tale om nogen realistisk fysiksimulation her, da værktøjerne og fysikken er blevet fortolket på helt anderledes vis. Ammunition og våben er der langt imellem, og der skal konstant søges efter nye ressourcer. Hele konstruktionen opfordrer til eftertænksomhed, strategi og taktisk sans, og det bør give nogle interessante og spændende co-op øjeblikke.

"Der er særlige komponenter på disse maskiner du bør være ekstra ivrig efter at få fingrene i, men hvis du destruerer disse i kamp, så er den pågældende kamp en del lettere, men så kan du jo heller ikke få fat i dem efterfølgende," forklarer Kraftling. "Det er en for- og imod situation. Desuden er det der hvor koncentrationen er fjender er højest, at du finder det bedste grej, så enten skal du uskadeliggøre dem eller finde en anden vej. Du kan også snige dig ind nemlig."

Generation Zero
Generation ZeroGeneration ZeroGeneration Zero
Generation Zero
Generation ZeroGeneration ZeroGeneration Zero