Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

LIVE
HQ
logo hd live | Rainbow Six: Extraction
See in hd icon
Dansk
Gamereactor
previews
Rogue Galaxy

Rogue Galaxy

Level 5 tager dig med ud i det uendelige kosmos. Henrik har fundet sine bedste støvler frem og er draget ud på fantastiske eventyr i en fjern, fjern galakse...

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

God of War II, Okami, Final Fantasy XII. Er et nyt spil ikke af den kaliber, kan det nemt forsvinde i det konstant voksende sortiment af næstegenerationsspil. Selvom PlayStation-brandet set med europæiske øjne, har tabt noget af sin værdi efter et mildest talt inkompetent lanceringsforløb, en alt for høj pris og en hardware, der på nuværende tidspunkt højst kan yde det samme som Bill Gates' langt billigere Xbox 360, må MotorStorm og Resistance: Fall of Man fylde mere i spilsamfundets bevidsthed end et rollespil som Rogue Galaxy. For helt ærligt, siger titlen dig overhovedet noget?

Sikkert ikke. Spillet lever i bevidstheden hos en lille sluttet kreds af spillere, som ikke nødvendigvis ved meget om spillet, men til gengæld ved, at udvikleren ikke har overlevet små 10 år i branchen ved et tilfælde. Level 5 har overlevet, fordi de forstår at skrue store, velfungerende og charmerende spil sammen - et faktum Dark Cloud, Dark Chronicle og Dragon Quest VIII understreger.

Ung, usikker og eventyrlysten: Jaster er en rollespilshelt efter bogen. Siden sin tidlige barndom har han følt sig draget af det store verdensrum. Nat efter nat har han stirret op på de lysende stjerner og drømt sig væk til fjerne verdener. Da hans hjemplanet Rosa invaderes af monstre, griber Jaster til våben. Ved et tilfælde løber han ind i galaksens legendariske dusørjæger Desert Claw, som giver Jaster sit sværd. Som det skrevet i stjernerne står, bliver Jaster forvekslet med Desert Claw, og da han ved at bruge denne falske identitet kan få flyvelejlighed på et elegant rumskib, undlader han at fortælle sine nye venner, at han blot er en knægt med store drømme.

Rogue Galaxy har Dark Chronicles' action, omfang og celshadede charme. Kampene er ren action, men med en strategisk overbygning. Du kommer langt med at hugge og skyde dig vej gennem fjendehobene som en politisk korrekt pubertetspendant til DMC's Dante, men da spillet ikke har Final Fantasy XII's dybe gambitssystem, er du nødt til at holde et vågent øje med dine to kampfællers forehavende. De kan være meget uberegnelige, hvis de overlades til sig selv, men det er der råd for.

Et "forslagssystem" kommer løbende med handlingsforslag. Er en figur ved at tage billetten, vil spillet foreslå dig at trykke L1 for at helbrede, L2 for at styrke dens forsvar eller noget helt tredje. Det betyder ikke, at du slipper for at indtaste kommandoer manuelt, men at afbrydelserne reduceres.

Dette er en annonce:

Når du møder den lilla frø Toady, som kan smede nye våben og nyt udstyr i sin store, udspilede flab, begynder at fange og parre store insekter til brug i minispil og glemmer alt om, hvad du egentlig var i gang med, er du ikke i tvivl om, at Dark Cloud og Dark Chronicle er spillets åndelige forfædre.

Evneudviklingssystemet giver dog Rogue Galaxy sit eget særpræg. Ved at placere diverse genstande i et skema kan du give figurerne nye evner. Desværre er systemet uhyre simpelt og kræver ingen forudgående overvejelser. Der er med andre ord langt op til FF XII's licensesystem.

Rogue Galaxy er en krydsning mellem Star Wars og Treasure Planet, en håndtegnet rumsaga, og jeg har allerede været vidt omkring i galaksen. Siden jeg tog afsked med Rosa, har jeg besøgt den frodige jungleplanet Juraika og den højteknologiske verden Zerard. Kontrasterne er slående. Der er i mere end én forstand lysår mellem Juraikas primitive, teknologiskræmte og meget gudfrygtige indianerstamme og Zerards materialistiske, sekulære samfund. De kulturelle kontraster går hånd i hånd med de visuelle. Skiftet fra jungle til millionby giver dig følelsen af at have rejst lysår gennem galaksen, og Level 5's grafikere mestrer celshadingens ædle kunst. Animé og spilmedie blandes sjældent så flot som i Rogue Galaxys tilfælde.

Som nævnt indledningsvis får Rogue Galaxy sværere ved at slå igennem end sine forgængere. Kampen kommer til at stå mellem Jaster og Vaan, og udfaldet bliver vi klogere på i juni.

Dette er en annonce:
Rogue Galaxy
Rogue Galaxy
Rogue Galaxy
Rogue Galaxy
Dette er en annonce:
Rogue Galaxy
Rogue Galaxy
Rogue Galaxy
Rogue Galaxy
Rogue Galaxy
Rogue Galaxy
Rogue Galaxy
Rogue Galaxy
Rogue Galaxy
Rogue Galaxy
Rogue Galaxy
Rogue Galaxy
Rogue Galaxy
Rogue Galaxy
Rogue Galaxy
Rogue Galaxy
Rogue Galaxy
Rogue Galaxy
Rogue Galaxy
Rogue Galaxy
Rogue Galaxy
Rogue Galaxy
Rogue Galaxy
Rogue Galaxy
Rogue Galaxy
Rogue Galaxy
Rogue Galaxy
Rogue Galaxy
Rogue Galaxy
Rogue Galaxy

Relaterede tekster

Rogue Galaxy

Rogue Galaxy

PREVIEW. Skrevet af Henrik Bach

Level 5 tager dig med ud i det uendelige kosmos. Henrik har fundet sine bedste støvler frem og er draget ud på fantastiske eventyr...



Indlæser mere indhold