Dansk
Gamereactor
previews
Viking: Battle for Asgard

Viking: Battle for Asgard

Strategimestrene tager på tur i den nordiske mytologi for at levere et hårdtslående og mere personligt actionspil. Jesper har mødt udvikleren og afprøvet spillet...

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Det er altid spændende, når man skal se et spil, hvor en udenlandsk udgiver forsøger at rode sig ud på dansk, eller i hvert fald skandinavisk territorium. Selvom jeg næppe har, hvad man kan kalde en omfattende indsigt i den nordiske mytologi, så bliver der ofte begået indlysende brølere, og jeg havde lidt på fornemmelsen, at dette også var tilfældet i Viking: Battle for Asgaard, da jeg tidligere på måneden skulle se det i England.

Udvikleren bag, Creative Assembly, er dog ingen man bør bide skeer med. De har en fantastisk portefølje med deres mange Total War-spil, som har fået strategi-fanatikere til at savle i stride strømme. Med Viking er det dog ikke første gang, at Creative Assembly tager springet ind i actiongenren, da de i 2005 leverede det halvlunkne Spartan: Total Warrior. Denne gang er kulisserne skiftet ud og kampene gjort større, men har den anerkendte udvikler overhovedet lært af sine fejl?

Som udgangspunkt bygger Viking på en historie, hvor gudinden Hel, Lokes datter, er blevet bandlyst fra Asgård og nu vil hævne sig ved at slippe Fenrir og derved ragnarok løs. Freja får til opgave at stoppe Hel og udvælger vikingen Skarin, en hårdt pumpet, ung kriger, som åbenbart har sine personlige problemer. Og således skal man styre denne viking til sejr og befri både de dødelige i Midgård og guderne i Asgård, og simpelthen forhindre ragnarok. Simpelt, ikke?

Der hvor Viking for alvor begynder at blive interessant er i spillets omfang og en slags to-vejs opbygning. Spillet foregår på tre øer i alt, hvor den mindste af disse er én kvadratkilometer i størrelse, og disse øer skal simpelthen befris fra bunden af. Som udgangspunkt er de fuldstændig dækket af en grøn tåge, men som du griber sværdet og hakker alle de bestialske modstandere i småstykker, vil disen langsomt lette og områderne blive fredelige og hyggelige.

Omgivelserne består skam ikke kun af frodige, tætte skove, hvor farerne lurer om hvert hjørne, og Creative Assembly har ligeledes indført en række byer, så du kan shoppe amok og købe nye våben og rustninger, og derved følge med Midgårds hurtigt skiftende mode. Dette skal være med til at underbygge de mere frie og ikke-lineære rammer, som man har prøvet at fastsætte, men min tid med spillet gav ikke ordentlig mulighed for at fastslå spillets egentlige frihed.

Herfra går jagten ellers på at befri alle Midgårds tilfangetagne vikinger, der ultimativt skal hjælpe dig i kampen mod de onde styrker. I en af de missioner vi så, skulle Skarin befri en gruppe vikinger ved en gammel mine, og her kunne man både snige sig vej eller bare lad sværdet tale for én. Mest interessant var måske, at hver eneste gang du befriede en gruppe vikinger, havde du dem med på slæb resten af missionen, og derfor endte jeg med en mindre hær af skægfagre vikinger.

Spillets helt store omdrejningspunkt er dog uden tvivl de store slag, der fungerer som en slags bosskampe, og vil være med til at åbne op for nye områder. Der er lagt i kakkelovnen til krige af den episke slags, der allerede på nuværende tidspunkt har flere tusinde soldater på skærmen, og med Creative Assembly's baggrund i storslåede kampe, virker det som spillets mest lovende aspekt. Der er sat et loft på antallet af krigere på slagmarken, så resten venter som forstærkninger i baggrunden. Du vil dog hurtigt opleve, hvordan antallet af krigere drastisk falder i starten af kampene og slipper forstærkningerne op, er kampen så godt som tabt.

Netop her ligger et af spillets mest unikke koncepter. Du skal nemlig ikke som i Heavenly Sword eller lignende, slå hundredvis af fjender i jorden på enkelte slag og gøre dine allierede uoverflødige; i stedet er dit mål at lokalisere fjendens mest dødbringende positioner, som eksempelvis de troldkvinder, som konstant hidkalder flere blodtørstige vikinger, og gå målrettet efter dette. Det bliver personlige kampe mod enkeltvise krigere, og selvom du naturligvis er stærkere end dine almene og lidt sølle allierede, så har du bestemt brug for dem i ryggen.

Problemet på nuværende tidspunkt er blot, at kampene langt fra føles ægte. Visse angreb og bevægelser er simpelthen for langsomme og føles enormt opdelte, som betyder, at kampdynamikken bliver ret svækket. Fjenderne er tilpas hårdføre til, at hver enkelt nærkamp føles tilfredsstillende, men uden et sjovt og tempomæssigt tilpasset kampsystem, kan det hurtigt gå hen og blive utilstrækkeligt.

Generelt set var fremvisningen af Viking plaget af lidt for mange fejl og mangler, som Creative Assembly bestemt har mulighed for at rette op på inden udgivelsen, men som alligevel gjorde det svært at falde bagover på stolen af bare begejstring. Spillet manglede en masse lyde, og musikken var fraværende, mens den ellers udmærkede grafik, spillets størrelse taget i betragtning, var plaget af masser af småfejl. Dette er naturligvis normalt at opleve i tidlige koder af spil, men med udgivelse i starten af 2008, virkede det som faretruende mange, og når et så centralt element som kampsystemet stadig ikke er fyldestgørende, begynder det at virke uhelbredeligt.

Jeg ønsker dog ikke fuldstændig at afskrive Viking: Battle for Asgaard endnu. Der står nogle yderst kompetente folk bag, ambitionerne er i orden og selvom deres seneste action-eskapade var en lunken oplevelse, har de i det mindste fået erfaring på området. Hvis Viking skal blive et af de bedre spil i 2008, kræver det dog, at kampsystemet gøres til en flydende og fornøjelig oplevelse, verden bliver så fri som lovet og alle de mange små grafiske fejl rettes fuldstændig op - ellers havner vi med endnu et middelmådigt spil.

Viking: Battle for Asgard
Viking: Battle for Asgard
Viking: Battle for Asgard
Viking: Battle for Asgard
Viking: Battle for Asgard
Viking: Battle for Asgard
Viking: Battle for Asgard
Viking: Battle for Asgard
Viking: Battle for Asgard
Viking: Battle for Asgard
Viking: Battle for Asgard
Viking: Battle for Asgard
Viking: Battle for Asgard
Viking: Battle for Asgard
Viking: Battle for Asgard

Relaterede tekster

Viking: Battle for AsgardScore

Viking: Battle for Asgard

ANMELDELSE. Skrevet af Jesper Nielsen

Strategimestrene fra Creative Assembly trækker i vikingehjelmen og forsøger sig med et misk-mask af genrer, men er kvaliteten blevet ofret for kvantitet?

Viking: Battle for Asgard

Viking: Battle for Asgard

PREVIEW. Skrevet af Jesper Nielsen

Strategimestrene tager på tur i den nordiske mytologi for at levere et hårdtslående og mere personligt actionspil. Jesper har mødt udvikleren og afprøvet spillet...

GRTV: Preview på Viking

GRTV: Preview på Viking

NYHED. Skrevet af Anamaria Brandt Fugl

Jesper har været en tur i England for at vende tilbage til vor gamle mytologi og svinge øksen mod gamle kæmper og enorme hære i Creative Assemblys kommende Viking: Battle for Asgard



Indlæser mere indhold


Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.