Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Forsiden
previews
Anno 1800

Vi kigger nærmere på Anno 1800

Ubisofts historiske samfundssimulator er tilbage - og denne gang med fokus på industrialiseringen.

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

Anno-serien er defineret som et RTS, eller måske snarere en bybygningssimulator, og hvis du sidder og tænker <em>"Sim City med heste"</em,> så er du ikke helt ved siden af. For de lidt ældre læsere kan også Caesar IV virke som en passende som en god sammenligning, dog med væsentligt bedre grafik og variation.

Så hvad er det? Jo, det er en simulation af en historisk periode uden et militært aspekt, hvor man bygger et nyt samfund op fra bunden omkring år 1800, godt hjulpet på vej af en historie der snildt kunne stamme fra en engelsk tv-serie om bedrag, svig og hårde vilkår, men ikke mindst også nye muligheder i England i forbindelse med industrialiseringen.

Det som kampagnen, eller historiedelen om man vil, som kun var begrænset tilgængelig i det vi havde mulighed for at spille, er reelt set en ganske avanceret tutorial i forklædning, for som med alle større RTS-simulationsspil, så er der rigtig mange informationer og muligheder at holde styr på.

Anno 1800

Jeg fik prøvet lidt af det hele, jeg fik fisket, fældet skove, lavet handelsvarer, opgraderet bondehytter til arbejderkvarterer, etableret handel, og ikke mindst desperat forsøgt at styre udbud og efterspørgsel af arbejdskraft uden at min lille imperium gik helt bankerot. Heldigvis kan man altid bare fjerne arbejdernes hjem, hvis der er for mange af dem, og der ikke er noget arbejde til dem - de fattige må klare sig selv!

Der er naturligvis en del begrænsninger i sådan en preview-version, og ret mange ting var med fuldt overlæg ikke låst op, der er derfor en del detailstyring som jeg reelt set ikke ved om at jeg får adgang til, eksempelvis skatter, prioritering af arbejde og andet, men det var nu også udfordring nok at sørge for bomuld til arbejdstøj, grise nok til at lave bacon, og vigtigst af alt, kartofler til at lave snaps! Grafikken er fin og pæn, og den lettere animerede stil passer fint ind i en poleret fortælling om industrialiserings solside, og ikke mindst de mange firmaer der blev etableret i tiden.

Anno 1800

Anno-serien har haft en ret lang pause, eller rettere, fremtidsudgaverne Anno 2070 og Anno 2205, sprang den klassiske rækkefølge over. Det er dog ikke et problem, da det der med en kronologisk rækkefølge ikke ligefrem er noget som Anno-serien er kendt for, fortløbende, eller baglæns kronologi er ikke rigtigt noget man åbenbart bruger - men hvad gør det når spillet er ganske velfungerende?

For gameplayet der ganske vist, af natur, er ensformigt, bliver aldrig repetitivt grundet kompleksiteten, og ikke mindst de forskellige og konstante udfordringer der er i at stå for ressourcefordeling til ens samfund, og ikke mindst de meget kontante straffe der er ved at begå fejl. Har du ikke nok plads i dine varehuse? Så stopper alle produktionsvirksomheder - for de kan ikke sende deres varer noget sted hen. Er der for lidt bomuld - så kan dine arbejderboliger ikke udvikles - eller værst, glemmer du at bygge brandstationer, så brænder alt hvad du har kært ned til grunden.

Anno 1800

Det irriterer mig dog voldsomt at Anno 1800 nok ikke får den opmærksomhed når det udkommer som man kunne forvente. Spillet fremstår allerede finpoleret, og der var hverken tekniske eller spilmæssige problemer at spore, selvom at det normalt er at forvente i et preview-build af et spil.

Herudover husker jeg også hvorfor at jeg stoppede med at spille den her slags spil - de er ekstremt vanedannende. Jeg spillede hele preview-udgaven i én lang køre, det var absolut ikke planen, og tænker jeg tilbage på den her form for RTS-spil, så giver det mig samme form for afhængighed som morfin, alkohol og opium blandet sammen i ét og samme glas.

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

Jeg skal spille Anno 1800 når det kommer på gaden til april, og selvom at jeg vil opleve undren blandt mine kollegaer og min kone bliver sur over al den tid jeg tilbringer foran computeren, så vil jeg bygge min by og ikke mindst mit forretningsimperium op fra bunden - og det bliver herligt.

Relaterede tekster

Anno 1800Score

Anno 1800

ANMELDELSE. Skrevet af Claus Larsen

Anno-serien er langt om længe tilbage, og denne gang i mere avanceret form end nogensinde før.

Anno 1800 er under udvikling

Anno 1800 er under udvikling

NYHED. Skrevet af Mikael Jensen

En ny trailer har løftet sløret for det næste Anno-spil i serien, der denne gang afviger fra science fiction, og bringer os tilbage til virkelige hændelser. Det nye spil...



Indlæser mere indhold