Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Gamereactor Danmark
previews
Warhammer: Chaosbane

Vi har prøvet Warhammer: Chaosbane

Chaosbane kopierer Diablo-serien, men den lader til at gøre det med nok stil og ynde til at dette er et spil du bør kigge nærmere på.

Warhammer: Chaosbane er præcis hvad det ligner, et hack-n-slash spil med loot og vanvittige mængder af fjender, men til gengæld også en ganske god og gennemført historie der passer perfekt ind i den verden der udgør Warhammer. Det kommer til juni på PS4, Xbox One og PC.

Spillet er på mange måder en Diablo-klon, helt ned til at mange assets, mellemsekvenser, spilmekanikker, karakterudvikling og animationer er, eh, lånt. Det er som sådan ikke et problem, Diablo III er ekstremt gennemført på alle måder, det er Chaosbanes låneri dog ikke helt. Særligt er bevægelsesanimationerne ganske ukomplette opførsler af moonwalking, og om end at langt de fleste elementer er skamløst stjålet, så er inventory-menuen det ikke, med det resultat at skills er ekstremt svære at omrokere, og det er elendigt forklaret hvordan at de opgraderes.

Ved et rent tilfælde fandt jeg en tastaturgenvej til at udstyre min karakter med nyt udstyr (spoiler, det er "E")- indtil da havde jeg forsøgt en helt klassisk drag-n-drop uden noget held. Noget så basalt skal altså virke.

Warhammer: Chaosbane
Warhammer: Chaosbane

Betaen tager udgangspunkt i Soldier-klassen tilsvarende Crusader-klassen fra Diablo III, lidt ærgerligt, for jeg ville have elsket at spille som en barbar fra Diablos modstykke, den lille hidsige, og ikke mindst to-økse-svingende Slayer-dværg. Og ligesom virkelighedens Slayer, så er han ikke for små børn - men ak, jeg måtte nøjes med den lidt mere kedelige Swordsman.

Som i en helt klassisk Warhammer-historie tager vi udgangspunkt i det menneskelige imperium, som for 117 gang den måned er under angreb fra Chaos, onde guder og dæmoner der er manifesteret psykisk energi skabt af menneskets had og frygt. Ja, alt er ondt, ubehageligt og en stor negativ spiral i dette univers.

Det er mørke tider, landet er splittet, men er ved at samle sig bag den store Leder Magnus, der desværre bliver angrebet af Chaos-dæmoner og troldkvinder. Du vågner op på gulvet i et rum fyldt med døde mænd - du har selv været en del af Magnus' faste bodyguard-skare, og Magnus ligger nu døende fra ond trolddom. Lige som de lokale heksejægere er på vej til at torturere dig til døde bryder en elvermagiker (hvor er det altså fesent på dansk) dog ind og redder din bagdel. Gode nyheder, Magnus kan reddes, men det kræver lige at du finder de øvrige bodyguards der nok er ved at blive ofret til Chaos-guderne i byens kloakker for at fuldføre besværgelsen der er ved at slå ham ihjel. Og så er festen ellers i gang.

Spilmekanikker, grafik og gameplay er kraftigt lånt. Nej. Det er tyvstjålet fra ende til anden. Som nævnt i starten er ikke alt kopieret perfekt, men ret meget er, og nok til at der kan rettes på de sidste par småting inden launch.

Warhammer: Chaosbane
Warhammer: Chaosbane

Der er en række småting i den måde universet er bygget op på og hvordan mere basale ting fungerer. Jeg manglede virkelig meget et sted at sælge alt det skidt jeg samlede op, det fik jeg ikke så meget lov til som at det blot blev doneret for at få noget reputation ud af det. Her mangler der altså en nemmere adgang til butikker og crafting.

Min eneste større anke er brugen af såkaldt "Bloodlust". Der opsamles små fragmenter, der er de sædvanlige liv og magi/vrede, og så har Bloodlust sin helt egen lille kugle der fyldes. Når denne udløses går man sådan rigtigt amok, men det svarer nu mere til at udløse en Special Ability, der er i næsten alle spil.

Stemningen er til gengæld ekstremt gennemført, enhver Warhammer-fan vil føle sig hjemme med det samme, og Diablo-spillere for den sags skyld, og faktisk er valget af baggrundsmusik, primært gregorianske munke og andre gotiske ting faktisk helt eminente. Der mangler noget variation i fjenderne - som i Diablo, og en del af banedesignet virker også som meget det samme, eller, direkte stjålet er det, men der var forbløffende få fejl, snarere mindre mangler, mens at reelle fejl ikke var der.

Jeg fik desværre ikke prøvet det helt store kunststykke - drop-in multiplayer, ja, i et hack-n-slah-spil. Hvis det kan fungere, så kunne det potentielt set blive fantastisk underholdende.

Warhammer: Chaosbane
Warhammer: Chaosbane

Udvikleren er Eko Software, der har så berømte titler bag sig som Rugby 18, Handball 17 og How to Survive 2, samt det så berømte Popstar 2 - On Tour. Det er lidt af et genreskift for at sige det pænt.

Det endelige spil byder på 70 forskellige fjender, fire karakterklasser (Tank, Caster, Range DPS, Melee DPS) i form af vores sværdkæmpende ven fra betaen, den vrede dværg jeg faktisk hellere ville have spillet, en magisk elver, og en skovelever - begge to fra Games Workshops univers, og begge ekstremt kraftigt inspireret af nogle bøger om en ring og nogle børn der gerne vil smide den i en vulkan.

Den endelig udgave skulle også byde på ikke mindre end 10 sværhedsgrader, men allerede på Normal skal man tage sig sammen, for dør du, så koster det 10% af din samlede formue. Der er altså for alvor lagt op til at hardware-producenterne får kronede dage til sommer, for der kommer unægtelig til at være en del udskiftninger af keyboard og mus i mit lille hjem.