Dansk
Gamereactor
previews
Gears of War 2

Gears of War 2

Marcus Fenix og resten af holdet , vender tilbage for at give The Locust tæsk. Jesper har set nærmere på toeren, og har fundet ud af, at han virkelig glæder sig.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

"Bigger, better and more badass". Sådan lød ordene fra Cliff Bleszinski, da han først løftede sløret for efterfølgeren til Årets Spil i 2006, og efter en formidabel fremvisning på E3, har vi allerede sat os til rette foran konsollerne, med det lokale pizzaria på quick-dial i forventning. Som den absolut mest imponerende demo under Microsofts pressekonference, er Gears of War 2 simpelthen proppet med så meget action, vold, ild og eksplosioner, at James Cameron og Michael Bay ligner balletinstruktører i sammenligning.

Men selvom spillet er sparket op på et hidtil uset niveau, i langt større omgivelser og med mange flere fjender, så beholder det overraskende sit intense og intime gameplay, hvor du stadig taktisk skal overrumple fjenderne og gøre god brug af coversystemet. Men Epic har ikke kun kørt videre i samme rille og negligeret kritikpunkterne for etteren; den alt for korte spilletid og den mindre end mindeværdige historie, skulle være udskiftet med et noget længere spil og en langt mere fængende og interessant fortælling, der denne gang graver ned i Dominic Santiagos fortid og hele menneskets fremtid på den krigshærgede planet Sera. Vi er udmærket klar over, at det næppe bliver den nye Oscarvinder i kategorien bedste manuskript eller skuespil, men hvis Epic bare kan forbedre en brøkdel af disse to områder, så er der lagt op et rent festfyrværkeri af et actionorgie.

Med nye fjender, der spænder fra sheepdog-størrelse til greyhound-bus, og naturligvis endnu flere vanvittige actionsekvenser, ser det ud som om, at vi efterfølgende får brug for en adrenalin-kirtel transplantation og en hjertestarter, for at komme videre i livet! Et tydeligt eksempel på dette forekom under demoen, hvor Marcus Fenix finder et tungt maskingevær øverst i en bygning og derefter lader blyet regne ned over både en gigantisk Brumak og dusinvis af Locusts, der kom farende i horisonten. Men præcis som man tror, at man er sikker, bliver bygningen skudt ned, og det næste øjeblik må Fenix tage en halvsmadret elevator sidelæns, høre på muzak og skyde et par Locusts på vejen. Og netop som man tror, det ikke kan blive vildere og at Fenix og Dom "bare" vil nedlægge en rasende Brumak, siger Fenix: "We'll ride it. If they can, so can we!"

Det blev på E3 tydeligt, at der ikke er ét eneste stille moment i dette spil, og spørgsmålet bliver naturligvis, hvorvidt Epic kan holde dampen oppe hele vejen igennem. Og skulle det ikke være nok, så kan hele fem spillere samarbejde i det helt nye "Horde", hvor man skal prøve at nedlægge så mange Locusts, som overhovedet muligt. Heldigvis er gameplayet grundlæggende set blevet væsentligt forbedret, med en lang række nye elementer.

Af nyskabelser ser vi blandt andet muligheden for at bruge et menneskeligt - eller Locust - skjold, der som en væg af kød og knoglemarv, tager de værste kugler, samtidig med, at man selv får mulighed for at affyre sin pistol. Et ægte skjold er der også blevet plads til, som kan sættes i jorden og bruges som statisk beskyttelse, skulle man synes det er tungt at rende rundt med. Derudover bliver ens arsenal både udvidet med flammekastere og en granat, der klæber sig til omgivelserne og først sprænger, når en fjende kommer forbi. Eller hvad siger du til en giftgranat, der forgifter fjenderne og samtidig gør dem blinde?

Et af de sjoveste tiltag må dog være muligheden for at kravle rundt, når man er røget i jorden, så man har en lidt større chance for at slippe væk fra ildkampen og blive genoplivet. Det går bare så umådeligt langsomt, og det bliver simpelthen ikke bedre, end at løbe hen til en kravlende fjende og træde hjernen ud, eller benytte nogle af de nye melee-animationer, til at gøre en ende på hans usle liv. Det er alle elementer, der naturligvis er taget med til spillets populære multiplayer, der nu endelig får et lobbysystem, så det bliver nemmere at samle vennerne og gå på morderisk udflugt over nettet.

Her var det også tydeligt, at der er lagt mange kræfter i, for at forbedre netkoden og gøre oplevelsen endnu mere smertefri og flydende, for selvom vi elskede Gears of War online, så kunne det let frembringe nogle rynker i panden. Men med et forbedret system og struktur, en lang række nye baner og nylavede klassikere, samt endnu flere spilmodes, er jeg bange for, at sygefraværet hos Gamereactor stiger markant i november.

Gears of War 2
Gears of War 2
Gears of War 2
Gears of War 2
Gears of War 2
Gears of War 2
Gears of War 2
Gears of War 2
Gears of War 2
Gears of War 2
Gears of War 2
Gears of War 2
Gears of War 2
Gears of War 2
Gears of War 2

Relaterede tekster

Gears of War 2Score

Gears of War 2

ANMELDELSE. Skrevet af Jesper Nielsen

Efter to års pause er Epic tilbage med efterfølgeren til Årets Spil 2006, men kan Marcus Fenix holder farten oppe?



Indlæser mere indhold


Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.