LIVE
logo hd live | Battlefield V - Firestorm Update
Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Gamereactor Danmark
previews
A Year Of Rain

Vi prøvede RTS-spillet A Year Of Rain ved Daedalic Days

Den tyske udvikler og udgiver Daedalic takler RTS-genren med A Year of Rain. Vi har prøvet det i Tyskland.

I omtrent halvandet år har tyske Daedalic arbejdet på et godt gammeldags olschool strategispil kaldet A Year Of Rain. At udforske denne helt nye genre er et stort skridt for studiet, der ellers er mest kendt for deres klassiske eventyrspil, og det er også her at de har opbygget et ry og et ekspertiseområde. Deres nye spil blev introduceret som en kooperativ titel for to helte, og ved første øjekast har det meget tilfælles med Warcraft III: Reign of Chaos.

Til trods for den ganske tydelige fantasy setting så deler A Year Of Rain samme gameplay-struktur som det førnævnte Blizzard-spil: To ressourcetyper (guld og træ) er nødvendige for at ekspandere og opgradere, hvorimod at omkostningerne vokser konstant i det ens hær vokser sig større. Der er en øvre grænse af balancemæssige årsager, og man kan finde neutrale lejre omkring i spillets verden der indeholder guld og XP-point. Der findes dog ingen artefakter som heltene kan samle op for at få permanente bonusser, men dem der er dygtige nok til at mikrostyrer hele hæren kan mestre de mange evner hver eneste enhedstype har. Ja, I kan se hvor inspirationen kommer fra ikke?

A Year Of Rain

Selve kampagnen er tiltænkt kooperativt spil, fordi samarbejde er nøglen til succes ifølge Daedalic. Hvis du insisterer på at spille alene, så kan en AI-kontrolleret samarbejdspartnere hjælpe, dog ikke lige så effektivt naturligvis. Klassiske multiplayer-kampe er desuden tilgængelige, og vi gennemførte to kampe i løbet af vores ellers korte tid med spillet. Den del der hedder "Against All Odds" er den tredje bestanddel af spillet, og blev beskrevet som "asymmetrisk multiplayer", som sender to helte ud imod to hele hære. Udover det ved vi ikke meget mere lige nu.

Helte spiller en afgørende rolle i A Year Of Rain, fordi deres fire evner har en stor effekt på den måde kampene udspiller sig på. Vi ved allerede at der er tre faktioner, og at hver af dem har deres egne karakterer. Udover en alliance bestående af mennesker og dværge, så er der "Outcasts" bestående af Lizardmen og andre mindre civiliserede racer, samt en Undead-faktion, som vi fik vist nogle konceptegninger af. Selvom vi ikke kan vise dem her, så var de ikke synderligt konventionelle, og det står klart at Daedalic ønsker at skille sig ud.

A Year Of Rain

Før en given kamp begynder skal spilleren vælge en faktion, og vælge en helt. Efterfølgende skal de vælge en specifik rolle til deres karakter, nemlig Tank, Supporter eller Damage Dealer. Heltene tilføjes til hæren efter en smule opvarmning, og hvis de dør senere i kampen genopstår de automatisk efter noget tid. Præcis som i Warcraft er det afgørende at disse kraftfulde enheder indsamler XP i kampene, for når de stiger i niveau får de flere evner, og bliver mere effektive.

Som nævnt har de fleste enhedstyper deres egne evner som kan ekspanderes, forbedres og raffineres via de rigtige bygninger i ens base. Bygningerne er ikke låst bag nogle krav, som i andre RTS-spil, og det handler egentlig bare om at samle nok ressourcer. Designet tillader stor variation med en begrænset mængde bygninger, så efter omtrent 20 minutter har du alle de typer man kan bygge.

A Year Of Rain

Kampene slutter traditionen tro af med en række statistikker, der viser præcis hvordan du præsterede i kamp, og også her afgøres det hvor meget ekstra XP du får, som tilføjes til ens samlede profil. Der er altså en slags meta-progression, men vi så ikke hvad belønningerne er. Daedalic var desuden ganske sikre på deres store esportsplaner for spillet, men de ønsker ikke at skynde sig, de vil i stedet tage sig god tid til at konstruere et solidt fundament, som kan ekspanderes i årene efter lanceringen.

Det betyder også at udvikleren lige nu kun skaber en PC-version af spillet. Det vides endnu ikke om spillet også vil komme til konsol, men umiddelbart ville det passe meget godt, når nu fokusset er på at skabe helte. I sin nuværende tilstand er spillet en smule begrænset, men nu hvor Blizzard nægter at give os et nyt Warcraft, så er dette allerede ret tæt på at stille noget af den sult.