Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Forsiden
previews
Control

Vi har prøvet E3-demonstrationen af Control

Control er naturligvis at finde på årets E3-messe, men vi har faktisk allerede prøvet spillets demo.

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

Vi spillede faktisk Control ved sidste års E3 kort efter det blev afsløret under PlayStations E3-konference, og allerede dengang var vi ganske imponerede over hvor meget spillede osede af den ikoniske Remedy-stemning, som det finske studie efterhånden er kendt for. Det var mest af alt den kolde, mørke men alligevel stemningsfulde bygning der imponerede. Som du måske allerede ved finder spillet sted i The Oldest House hvor Bureau of Control holder til, og selvom den er grå og kold udefra, så er den konstant skiftende og psykedelisk indvendig. Nu har vi fået lov til at udforske den for anden gang.

Vi tog nemlig et smut til London for at kigge nærmere spil spillet, eller mere specifikt den udgave af spillet der bliver tilgængelig på E3 i næste uge, som indeholder en fuld mission. Missionen vi her taler om hedder Directorial Override, og er den tredje i spillets kampagne. Med det i mente havde vi naturligvis kun et begrænset udvalg af evner, men vi fik dog muligheden for at møde nogle nye karakterer, og lære lidt mere om omgivelserne.

Control
ControlControl

Vi har allerede givet jer et overblik over spillet, så vi skal nok lade være med at gentage os selv alt for meget. Du spiller som den nye direktør for Federal Bureau of Control, Jesse Faden, og det er op til dig at finde ud af hvordan det i forvejen mærkværdige arbejde som bureauet gør er blevet lidt mere mærkeligt, og en del mere farligt på det seneste. I denne mission blev vi sendt dybt ind i bygningens inderste kamre for at trykke på nogle knapper, reparere ødelagt grej og få generatorer tilbage online. For at være helt ærlig er dette ganske standard for spil af denne type hvis du kigger på dit mål på en ret klinisk facon, men hvis du vælger at udforske og divergerer fra den faste sti, så ser du en anden side af Control, en der føles langt mindre som et generisk tredjepersonsskydespil.

Under vores mission igennem bygningen stødte vi på pedellen Arish, en mand som simpelthen var en syndflod af nonsens og mærkværdige visdomsord, og vi kunne ikke forstå meget af det. Der var dog en slags Twin Peaks-inspireret "The owls are not what they seem"-vibe over samtalen, som sikkert er med fuldt overlæg. I det mindst fik vi hevet nogle konkrete instruktioner ud af ham, så vi kunne fortsætte vores mission. Vi antager kraftigt at man støder på Arish løbende igennem spillet, og hans enigmatiske personlighed var nok til at vi glæder os til næste gang.

Control
ControlControl

Det var derefter tid til at gennemføre vores egentlige mission, som mere specifikt var at reparere nogle pumper, og få store dele af bygningen online igen. Dette var dog ikke meget mere end at udforske en smule kombineret med nogle utrolig letfordøjelige puslespil. Dog var det naturligvis ikke så simpelt, for snart var sværme af fjender over os. Ved at bruge hendes skydevåben samt diverse telekinetiske evner kan Jesse kaste fjender rundt med dødbringende hastighed og træfsikkerhed. Man kan mærke en smule Quantum Break DNA her, da det mest af alt handler om at håndtere sine evner på bedst mulig vis. Det handler om at holde øje med sine cooldowns.

En pistol der kører på cooldown? Ja, for dette er ikke et typisk "run n' gun"-spil, dette stikker en del dybere end det. Dit skydevåben er meget mere end bare en pistol, det er faktisk et såkaldt "Object of Power", og disse er der adskillige af i bygningen, og som er direkte forbundet til hvorfor situationen er spiralleret ud af kontrol. Det er også derfor at Jesse er den nye direktør, for våbnet adlyder kun hende, ligesom Arthur der er den eneste der kan trække sværdet ud af stenen. Våbnet kan transformere sig, og er nøglen til de mange evner Jesse kan bruge. Men som sagt er hver evne på cooldown, så brug dem i den rigtige sekvens.

Jesse har en meget personlig grund til at være i bygningen, som vi opdagede efter en mellemscene inden mission gik over skærmen, og hun lader så sandelig til at være motiveret af Mulder-inspirerede grunde. Det overnaturlige element spiller en central rolle i Control, og kan du godt lide tv-programmer som The X-Files, The Outer Limits of The Twilight Zone, så vil du så sandelig sætte pris på temaerne her. Remedy ved bare hvor de skal lade sig inspirere fra, det er helt sikkert.

Control
ControlControl

Både før og efter missionen taler Jesse med hendes kollega, og derigennem husker hun på en traumatisk begivenhed fra hendes ungdom. Direktøren husker hvordan hun som barn brugte en projektor til at få adgang til andre verdener, og hvordan denne overnaturlige oplevelser efterlod hende med følelsesmæssige ar. Denne scene satte desuden også spotlys på studiets filmiske ambitionsniveau, for hver gang vi får et flashback flyver vi ind i Jesses hoved i en flot sekvens, hvor vi hører hendes indre monolog. Godt nok er der intet live-action som i Quantum Break, men det filmiske behov er der stadig.

Så mystisk og enigmatisk som spillets omgivelser og historie er, så føles selve mekanikkerne lidt mere traditionelle til sammenligning. Remedy opfordrer dig konstant til at spille mere aggressivt, for du skal besejre fjender for at få livspoint, som ofte betyder at du bliver nødt til at presse fremad og tage chancer, snarere end at være forsigtig. Sagt på simpel vis - dette er ikke et cover-baseret skydespil. Du skal i stedet bruge rullefald, en dash-evne og dynamisk bevægelse til at undgå fjendtlig beskydning. Samtidig med det skal du bruge omgivelserne som våben, og potentielt dække også.

Under en Q&A efter selve demonstrationen fortalte Remedy-kommunikationschefen Thomas Puha, at de har tilgået strukturen som en form for metroidvania, hvor evner løbende bliver gjort tilgængelige for spilleren, såsom at kunne svæve, som kan give dig adgang til tidligere utilgængelige områder. Desuden påpegede Remedy at spillet ikke er lineært selvom der er definerede kapitler der leder til en fast slutning - det er ikke så simpelt som at bevæge sig fra A til B.

Control
ControlControlControl

Åbenbart er der masser af indhold gemt væk, og spillet vil konstant forsøge at belønne din nysgerrighed ved at belønne dig med mærkelige opdagelser. Vi udforskede en del i løbet af vores tid med spillet, og det var let da spillet faktisk ikke fortæller dig hvilken vej du skal gå via en markør. Vi fandt faktisk en række sidemissioner, og i den ene skulle vi rejse til en anden dimension fyldt med grå firkanter, som det var vores opgave at klatre op ad, og til slut stødte vi faktisk på et nyt Object of Power, der var... en plastikhest i karrusel? Vi fik desuden at vide at disse distraheringer er med til at give spilleren en mere klar ide om verdenen.

Med det i mente mener Remedy at spillet vil tage omtrent 15 timer at færdiggøre hvis du holder et relativt højt tempo, men dem der tager deres tid og undersøger hver en afkrog kan let forlænge deres spilletid med mindst 10 timer. Der er desuden kun én sværhedsgrad, og der er ikke en New Game+-indstilling. Ifølge Remedy er direktørens arbejde aldrig færdigt, og der vil være ting at lave efter slutteksterne er rullet over skærmen, inklusiv de to planlagte udvidelser. Derudover ser Remedy stort potentiale i serien generelt, og planen er at bygge videre på fundamentet hvis lanceringen går godt.

Control er ikke generisk, men det innoverer heller ikke ligefrem fra et kynisk mekanisk perspektiv. Hvad det dog gør er at give os præcis hvad Remedy gør aller bedst - en enigmatisk, mystisk verden som udforskes ved hjælp af med traditionelle mekanikker, hvor inspirationskilderne sidder lige i skabet, og hvor du altid er spændt på hvad der gemmer sig rundt om det næste hjørne.

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

Relaterede tekster

ControlScore

Control

ANMELDELSE. Skrevet af Magnus Groth-Andersen

Remedy vender tilbage, og denne gang på flere platforme også. Har Control været ventetiden værd?

Indlæser mere indhold