Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Forsiden
previews
Luigi's Mansion 3

Luigi's Mansion 3 - E3 indtryk

Stakkels Luigi skal endnu engang på spøgelsesjagt. Vi har spillet Luigi's Mansion 3 til E3.

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

Siden 1981 da den første udgave af Donkey Kong dukkede op i arkadehallerne, har Mario været en sensation. Selvom han originalt var kendt som Jumpman, så er den italienske blikkenslager sidenhen blevet et ikon indenfor videospil, i front for titler som 'Mario Kart' og 'Super Mario Bros.'. Selvom vi elsker den lille mand med overskægget, er det nogen gange forfriskende at se en anden træde frem i rampelyset - og hvem bedre end hans højere og mere ranglede bror, Luigi? Heldigvis har Nintendo bragt os Luigi's Mansion 3, som vi fik hænderne i under E3.

Den tredje omgang i serien følger 2013 3DS titlen og spiller som et action-adventure. Det er udviklet af Next Level Games, den samme udvikler, der skabte Luigi's Mansion 2. Denne gang er Luigi og hans venner inviteret på en afslappende ferie på et luksuriøst hotel. Der går dog ikke længe før de opdager, at King Boo har sat hele seancen op for at fange dem. Luigi må med hjælp fra Professor E. Gadd redde alle med hjælp fra det tilbagevendende ikoniske våben Poltergust.

Styringen er simpel. Bevægelse og sigte ligger som sædvanlig på analog-pindende, hvilket kan føles en smule klodset, men med øvelse skal det hele nok. Den mere udfordrende del af styringen kommer, når du skal bruge Poltergusten og tage dig af de forbistrede spøgelser. Ikke alene kan Luigi bruge en lommelygte på A-knappen, men han kan også bruge Poltergusten til at suge spøgelser. Luigi kan også fyre en klistret svupper ud af Poltergusten, hvilket fører til nogle helt nye interaktions muligheder.

Luigi kan bruge Poltergusten til at interagerer med omgivelserne. Det kunne eksempelvis være ved at suge mad op, der kan regenerere hans liv eller tage vægge ned ved at suge i gardingerne. Det lyder måske lidt sjovt, men det er stort set det samme, som at hive i et reb og afsløre en gemt del af banen. En anden vigtig del er at bruge suge evnen til at skube og hive vindblæsere eller lifte.

Luigi's Mansion 3Luigi's Mansion 3

Den største ny feature er uden tvivl Gooigi en slimet udgave af Luigi, som er en anden spilbar karakter, som kan fremmanes ved et enkelt klik på højre styrepind. Denne charmerende og unikke karakter lader dig opleve flere puzzles, da Luigi mere eller mindre kan være to steder på en gang. Gooigi kan også træde over store pigge, der normalt ville skade Luigi. Han er dog ikke uovervindelig! Hold ham væk fra vand, det er han ikke fan af.

Luigi tager kampen op mod spøgelserne, og du kan kæde angreb sammen ved at afsløre spøgelser med din lommelygte pg suge dem op med din Poltergust. Det kan godt være, at det lyder meget Ghostbusters-agigt, men når Luigi kommer tæt nok på spøgelserne kommer en afgørende forskel. For at fjerne spøgelserne må han smadre dem ned i jorden eller svinge dem rundt over sit hoved i en virkelig morsom og tegneserie-lignende facon. Hver variation af spøgelserne har forskellige healt-bars og derfor kræver det forskellige niveauer af anstrengelse, hver gang du skal gøre det af med et af dem.

Luigi's Mansion 3

I forhold til de spøgelser, som vi kom forbi i den spilbare demo ved E3, opdagede vi omtrent fem forskellige. Der var de normale standard spøgelser, mens nogle havde våben og/eller skjold.Det krævede en anerledes tilgang at gøre det af med den slags spøgelser. Eksempelvis kunne spøgelser med skjold ikke blive ramt af lommelygten. Der var også em stor boss i slutningen af demoen, men der er også et væld af rotter, som den gamle blikkenslager må tage sig af.

Bosskampen var mod et spøgelse af guld og det red på en usynlig hest. Selvsagt skulle der andre metoder til at gøre det af med den krabat. Vi måtte fjerne spøgelses rustning for at kunne begynde at tage os af problemet. Da vi tog den ud fik vi noget specielt gear, som vi lærer mere om senere på året.

Ud fra hvad vi har set, er der god grund til at glæde sig til Luigi's Mansion 3. Det er bedårende og charmerende, og vi er tosset med Gooigi. Denne tredje udgave ser ud til at blive en værdig opfølger til en serie, der har en stor fanbase. Vi glæder os til at lære mere, som vi kommer tættere på udgivelsen.

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

Relaterede tekster

Luigi's Mansion 3Score

Luigi's Mansion 3

ANMELDELSE. Skrevet af Mathias Uttrup Østergaard

Den mest personlighedsrige del af Mario-brødrene er tilbage med endnu en efterfølger i sin populære serie "Luigis Mansion". Spillet er den tredje titel i serien og udkommer traditionstro omkring Halloween.



Indlæser mere indhold