LIVE

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Live broadcast
Annoncer
logo hd live | Call of Duty: Modern Warfare beta
Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Forsiden
previews
Gloomhaven

Gloomhaven - Early Access indtryk

Efter at have vundet brætspilleres hjerter og sind, træder Gloomhaven ind i det digitale univers.

  • A. R. TeschnerA. R. Teschner

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

Gloomhaven er en puzzle-agtig dungeon crawler. Brætspillet, som det er bygget på, har flere forskellige systeme, som det er bygget på. De arbejder alle sammen i tandem for at styre spillerens valg, og tvinge dem til at foretage vigtige beslutninger. Den digitale udgave, der er i Early Access, er bygget på forhåbninger. Forhåbninger om, at spillet på et tidspunkt vil kunne komme op på samme niveau, som brætspillet det er inspireret af. Der er vi ikke endnu.

Videospillet Gloomhaven er, som det ser ud nu, en singleplayer dungeon crawler, hvor et hold af to ud af fire karakterer vælter igennem et meget tyndt gameplay loop. Det har på nuværende tidspunkt kun en roguelike-mode, som er ekslusivt til videospilsversionen, hvor du skal vælge mellem tre veje, du kan rejse af. Hver af vejene fører til kamp på den ene eller anden måde. De forskellige dungeons har forskellige sværhedsgrader, og det kræver en del grinding, at kunne klare de svære dungeons.

Dine eventyr giver dig guld og genstande, som du kan bruge fremover. Guldet kan du bruge i butikker, men mellem butikker og dungeons er der ikke meget, der giver dig indtrykket af, at du befinder dig i en verden. I brætspillet har du en campaign, som lader flere spillere arbejde sammen. Hver karakter har hemmelig mål, og i dungeons har de også hemmelige kampmål. De har et formål med at eksisterer i brætspillets univers. Udgiveren Asmodee har lovet, at den digitale version vil prøve at ramme brætspillet endnu mere, men det er faktisk ret svært at se, hvordan følelsen af brætspillet kan blive oversat digitalt. Når det hele bliver automatiseret mister det også noget af det, som gør brætspillet unikt.

Gloomhaven
GloomhavenGloomhavenGloomhaven
Gloomhaven
GloomhavenGloomhaven

Det dog virker for spillet i dets nuværende stand, er selve kamp-systemet. Nogle gange kan tur-baserede kampe virke lidt kluntede, men i Gloomhaven er der tale om et virkelig velfungerende taktisk puzzle, som holder dig engageret fra tur til tur. Det tvinger dig til at lave svære valg - akkurat som i brætspillet. Hver karakter har sin individuelle unikke kort. Kortene er delt i to, som oftest med et angreb i toppen af kortet, og en bevægelse nederst på kortet. Du må derfor ikke bare vælge hvilket kort, men også hvilken af de to evner på kortet, som din karakter skal udføre.

Det betyder, at du har et utal af variationer til kampforløbet. De enkelte karaktere har meget forskellige evner. Styrker og svagheder står tydeligt frem, men samtidig kan den enkelte karakter også nørkles i den retning, du gerne vil have dem til at være, som du vælger kortene til deres deck - og vælger nye kort, når de stiger i levels.

De forskellige monstre har også deres egen måde at agere på. Det tvinger dig igen til at tænke dig grundigt om, hvornår skal eksempelvis tage en tur til at give din karakter kort på hånden igen? Når du skal have kort på hånden igen, må du også brænde et kort fra dit deck, og hvis du løber helt tør for kort, så har du automatisk tabt. Alle disse kampsystemer, som er direkte oversat fra brætspillet, er virkelig velfungerende. Det er dog ikke alt sammen rosenrødt i kamp-systemet heller. Da det virker til, at spillet slet ikke er balanceret ordentligt endnu.

Gloomhaven

Hvis det ikke var for kampsystemet, ville den digitale udgave af Gloomhaven gå lige luks i glemmebogen. Det er desværre også fyldt med bugs, og der er ikke rigtig nogen tutorials, der kan hjælpe dig, så du må finde youtube-videoer, og generelt håbe på, at brætspillets regler også passer overens med den digitale version (da der er langt mere information på nettet om brætspillet end om videospillet).

Hvordan spillet vil komme til at se ud, når vi når længere i dets udvikling, ved vi ikke, men da det allerede koster penge at spille den tidlige version, så kan vi vidst godt tillade os at sige, at det indtil videre ikke er nogen særligt tilfredsstillende oplevelse. Skulle brætspillets elementer efterhånden komme på plads - især co-op delen - så kan det vise sig at blive en ret stor succes, men som det ser ud nu, så er det rammen til et hus, der endnu ikke er bygget.

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer
GloomhavenGloomhavenGloomhaven

Relaterede tekster

Indlæser mere indhold