Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português / Français / Nederlands
Gamereactor
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
Gamereactor Danmark
previews
Alpha Protocol

Alpha Protocol

Rasmus er trukket i spiontøjet og gået på oplevelsesjagt i det kommende rollespil fra Obsidian Entertainment...


Der er nu ikke noget som en god spion-film. Action-thrillere der blander højpolitiske spil med bragende action, og hvor vores helt, som en anden enmandshær, nærmest egenhændigt redder verden, eller i hvert fald roder bod på en stor uretfærdighed, til trods for modstand fra både egne og fjendens folk.

Hver gang jeg har set en film som Bourne Identiten, eller den stærkt undervurderede Spy Game, kribler det i mig for selv at lege hemmelig agent på konsollen. Det er dog bare lidt småt med spil, man rent faktisk kan gøre det i. Gode gamle Splinter Cell: Chaos Theory plejer at være mit go-to game i den sammenhæng, men der er alligevel lidt for meget våddragt og lidt for lidt glamour over Sam Fisher.

Den tanke er jeg tilsyneladende ikke ene om. I hvert fald har Obisidian Entertainment sat sig for at lave det, de selv kalder for det første moderne spionage-RPG. Af en eller anden grund har de udeladt ordet "action" fra betegnelsen, men det må være en fejl - der er rigeligt med skyderi Alpha Protocol.

Alpha Protocol

Man indtager rollen som Mike Thornton, en ny rekrut hos Alpha Protocol. Det er en organisation så hemmelig, at de fleste ansatte ikke engang ved hvor hovedkvarteret befinder sig - til trods for at dét er deres arbejdsplads. Den slags hemmelighedskræmmeri er ganske praktisk, når man udfører operationer, der er på kanten med international lov.

Man bestemmer selv hvilken agent-type Thornton skal være, og her får man første snus til spillets RPG-elementer. Man vælger mellem fire klasser, der samtidig også fungerer som ens baggrund. Man kan enten være soldat (god til skydevåben), field operative (Sam Fisher-type med speciale i at snige og bevæge sig uset), tech-specialist (gadget ekspert med flere PhD'ere i baglommen) og endeligt freelancer, hvor man frit placerer de skill-point, som ellers ville være valgt for en med de andre klasser.

Alpha Protocol

Undervejs i spillet tjener man selvfølgelig XP, stiger levels, og får nye skill-point, der kan bruges til ting som at styrke nærkampsevner, evner med diverse våben, snige-evner, hacker-evner, og så vider, og så videre. Helt gængse rollespilselementer.

Navnet 'Alpha Protocol' er i øvrigt ikke kun navnet på den amerikanske regerings aller-hemmeligste spionageorganisation. Det er også betegnelsen for agenter, der er gået "rogue" - har brudt kontakten med deres overordnede, og nu opererer på egen hånd. Og den fortolkning af navnet bliver hurtigt aktuel, skal det vise sig.

Den første operation, man sendes på, foregår i Saudi-Arabien. Her har den glubske terror-organisation Al Samad, der for nyligt har nedskudt et passagerfly med et missil fra våbenfabrikanten Halbech (bemærk i øvrigt hvor tæt navnet ligger op ad Halliburton), hovedsæde. Den slags terroraktioner kan man selvfølgelig ikke lade gå ubesvaret hen, så Thornton får til opgave at infiltrere organisationen, finde ud af hvor de har missilerne (for de har nemlig flere) fra, og likvidere organisationens leder.

På papiret ser det ud til at være ligetil, men der er selvfølgelig et twist. For før man får set sig om, er Thornton blevet forrådt af sin egen organisation, og viklet ind i et spind af sammensværgelser, geopolitiske interesser og koldkrigsmagere. Halbech lader til at stå bag det hele, så de skal selvfølgelig ned med nakken. Og her begynder spillet så for alvor.

Historien er nok det bedste træk ved Alpha Protocol, og spillet lader til at have alt hvad der kræves af en effektiv spionthriller - hemmelige agenter der er sat uden for deres organisation, insidere der hjælper dem på vej, magtfulde skurke der står over loven, ungmøer i nød, eksotiske lokationer, smarte gadgets, et stærkt persongalleri, you name it. Og der er nok at gå i krig med. Selvom jeg har spillet i knap otte timer, føler jeg stadig kun at jeg har skrabet overfladen.

Et smart koncept i spillet, er måden dialog foregår på. Man kan ikke direkte bestemme hvad Thornton skal sige i de enkelte situationer. I stedet kan man vælge en overordnet tone eller attitude, oftest inddelt i mulighederne charmerende, aggressiv/utålmodig, og professionel. Nogle gange er valgene mere detaljerede end dét, men det er de overordnede træk.

Alpha Protocol

Ifølge udviklerne skal de tre stilarter afspejle de tre JB'er - James Bond, Jack Bauer og Jason Bourne - og stilen er godt ramt. Samtidigt er der den ekstra faktor, at man kun har nogle få sekunder at vælge i, så det handler altså om at være på tæerne og tænke hurtigt. Systemet virker, og en mission, hvor man ikke laver andet end at tale med en enkelt person, kan hurtigt blive lige så intens som de bedste actionscener.

Som sagt er Alpha Protocol et action-rpg, og det betyder at man til tider skal skyde nogle skurke. Her viser spillet desværre ikke lige så gode takter som det overordnet set gør andre steder. Fjendernes kunstige intelliens er ikke den bedste og sigtemekanismen virker også en anelse klodset. Det fungerer dog stadig rimeligt, selvom det lader til klart at være spillets svageste punkt. Og jeg havde valgt Field Operative-klassen, der ikke lægger ås meget op til direkte konfrontation med skydevåben, så måske det fungerer bedre, hvis man vælger soldat i stedet. I hvert fald skal der ikke afsiges nogen endelig dom over skyderiet, før vi har haft et anmeldereksemplar i hånden.

Alt i alt tegner spillet godt, og går du rundt med drømmen om at udleve din egen spionfilm, så er Alpha Protocol det bedste bud, vi har set længe. Når det kommer til rollespil har Obisidian et ganske flot CV, og ud fra hvad vi har set indtil videre, ser spillet ud til at have rigeligt med den dybde og historie, man forventer af et moderne rollespil.

Alpha Protocol
Alpha Protocol
Alpha Protocol
Alpha Protocol
Alpha Protocol
Alpha Protocol
Alpha Protocol
Alpha Protocol
Alpha Protocol
Alpha Protocol
Alpha Protocol
Alpha Protocol
Alpha Protocol
Alpha Protocol
Alpha Protocol
Alpha Protocol