Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Gamereactor Danmark
previews
9mm

9mm

En blanding af Grand Theft Auto og Max Payne? Eller noget helt andet? Lee fortæller om den håndholdte titel.

Niko Bellic har haft en rigtig dårlig uge. Den tidligere soldats prøvelser i Liberty City... Nå, der er ingen sandbox? Okay. Ikke alene... Nej vent, hvad siger du? Bullet-time? Okay, vi prøver igen.

Max Payne havde næppe forventet at... Hva? Ingen Noire-sekvenser? Sig mig, hvilket spil har Gameloft kopieret? Hvad siger du? Intet?

Stilhed.

9mm

Det er ikke hver dag, at Gameloft skyder noget på markedet, som de selv betegner som en original IP, og hvor PR-medarbejderen må konstatere, at der rent faktisk ikke er kastet kalker-papir over en bestemt titel. Men i dag er dagen. Spillet jeg sidder med i hænderne er 9 MM, og selvom dette ikke er en klon af Max Payne, er navnet på hovedpersonen dog taget fra samme pose af kliche-macho-navne. John Kannon. Vent, det bliver værre: John "Loose" Kannon. Suk.

9mm9mm9mm

Da jeg er kommet mig over dette let åndsvage tilfælde af fødselscertifikats-sjusk, griber jeg fat i den lille telefon. 9 MM er nemlig endnu et spil i mobilkongens voksende arsenal af kvalitetstitler. Denne gang er den planlagt til stort set alle dimser du kan komme i tanke om: Android, iPhone, iPod Touch, Ipads og Xperia Play.

Jeg befinder mig i en slidt patruljevogn. Gaderne i det hærgede forstadskvarter er fyldt med hiphoppere og typer jeg ikke ville møde i en mørk gyde. En gruppe farvede dansere flygter ind i baggården ved synet af mig. Politiradioen knitrer. Det er tid til action.

Ved første øjekast er jeg sikker på at den verden, jeg befinder mig i, er genereret med Unreal-motoren, som Gameloft har købt sig licens til at bruge. Men ved nærmere tjek kan jeg konstatere, at det måske ikke er Unreal, men at det til gengæld er rigtigt nydeligt, og at figurerne og omgivelserne har fået sig et gevaldigt kvalitetsløft i forhold til udviklerens tidligere titler.

9mm

Tilbage i universet er jeg nu stået ud af bilen og på vej om i en baggård, hvor en radio spiller om kap med en gøende kamphund. En gangsta-type er ved at reparere sin bil, og da han får øje på mig, er det tid til bullet-time. Han griber efter sin pistol. Jeg trykker på stopuret. Og skærmen forvandles til gråtoner, tiden går næsten i stå, og jeg skyder knoppen af den hidsige herre.

Inde i det faldefærdige forstadshus slipper lidt lys ind af sprækker i taget, der er huller i væggene, pytter på gulvene og en fornemmelse af død. Jeg lister op af de knirkende trapper, og snart står jeg blandt en bunke afdøde bandemedlemmer med rygende geværer. I rummet ved siden af kan jeg høre lyden af geværer der klikker, og planer der diskuteres. Jeg kravler ud af vinduet, videre op på taget og brager igennem ovenlysvinduet. Lidt bullet-time senere og jeg står i endnu en blodpøl.

Mine kollegaer er ankommet, og vi stormer sammen kælderen, hvor dagens fangst afsløres. Masser af Meth og en gevinst på 300 af de store sedler. Efter en ophidset diskussion konfiskerer vi pengene til fonden for hidsige betjente. Skummelt, men effektivt.

9mm

9 MM har indtil videre være en stemningsfuld oplevelse. Jeg har været godt underholdt, og da jeg et par timer senere lægger betaen fra mig, må jeg konstatere at her er et tredjepersons eventyr, som jeg gerne vil se til ende. Det er en ganske lineær oplevelse, med en lille smule smag af sandbox, og med en historie, der til tider virker som en billig knaldroman, men som alligevel fanger.

Skal man forhøre en forbryder, sker det ved hjælp af en masse ord, der i bedste Heavy Rain-stil flyver rundt på skærmen, og som derefter skal rammes i tide. Sjov detalje og bedre end sædvanlige quicktime-modeller. Styringen er i det hele taget god, men der er ingen tvivl om, at dette spil vil virke optimalt på en tablet fremfor en smartphone (med mindre man har en Xperia Play, så er der slet ingen problemer). Heldigvis kan de virtuelle knapper justeres og flyttes rundt efter behov, hvilket altid er et plus, når pladsen er trang.

Jeg fik lov til at se alle funktioner, inklusiv muligheden for at bruge to pistoler på en gang, jagt igennem palmer og baggårde samt dæmpede stripklubber. Jeg nåede også at konstatere, at der bliver adgang til en netbutik fra spillet og mulighed for at vælge multiplayer - både offline og online.

9mm

Jeg bliver dog pænt bedt om ikke at røbe yderligere detaljer fra disse dele eller de efterfølgende tretten baner.

John Kannon kan på trods af det let kiksede navn med 9mm vise sig at blive et rigtigt interessant bekendtskab, og jeg ser frem til at prøve kræfter med den færdige version senere i år.

9mm
Gameloft har bedt os nævne, at alle skærmbilleder er fra beta-udgaven, og der derfor stadig kan mangle visse detaljer og finpudsning.
9mm
9mm
9mm
9mm
9mm
9mm
9mm
9mm
9mm
9mm
9mm
Relaterede tekster
  • Anmeldelse: 9mm 2011-07-15