Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
previews
F1 2020

Vi har endelig prøvet F1 2020

Vi satte os ned i cockpittet, og tog en tur sammen med Codemasters nye F1-simulator.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

Gør jeres motorer køreklar, fordi udvikleren Codemasters vender snart tilbage med hvad der lader til at være deres mest ambitiøse F1-simulatorspil til dato. Dette 11. kapitel bygger videre på det foregående spils fundament ved blandt andet at tilføje den nye My Team-del, såvel som en Casual Mode, der appellerer mere direkte til nytilkomne. Spillet udkommer d. 10 juli, og i den forbindelse blev vi inviteret til at spille spillet hjemmefra, og vi fik også mulighed for at snakke lidt med instruktør Lee Mather, der delte nogle detaljer om spillet med os.

Den nye My Team-del lover at revolutionere den højt elskede Career-del, som den som bekendt erstatter, og her bliver det endnu en gang muligt at realisere sine drømme som F1-kører, og at forme et nyt hold fra bunden af. Denne redesignede centrale del er F1 2020's primære nye és i ærmet, og selvom vi ikke direkte kunne opleve den i den demo vi spillede, så var der fortsat meget at tage fat på. I My Team får du friheden til at tilpasse dit holds brand og identitet, som kan gøres ved at lave dine egne grafiske designs, emblemer og sågar personlige dragter til medlemmerne af holdet.

F1 2020
F1 2020

Succes i My Team afhænger altså ikke bare af hvordan du præsterer i løbene, da der er mange afgørende beslutninger at træffe imellem dem, som giver krydderi til den tid du tilbringer som chef med et overblik over holdet placering. Som ejer af et helt nyt, relativt uprøvet hold skal du investere din tid i visse aktiviteter, som hver især forbedrer holdets samlede præstationsevne. Du forsker i nye materialer til bilerne, træner kørerenes individuelle evner og lægger globale marketingsstrategier, og konstant skal du navigere imellem My Teams forskellige lejre, nemlig Aerodynamics, Chassis, Powertrain, Durability, Personnel og Marketing.

Det snakkede vi med instruktør Lee Mather om, og han forklarede, at det at sende en bestemt kører i træningslejr kan hjælpe med at forbedre deres præstationsevne, men naturligvis er der den hage ved det, at de så ikke kan hjælpe med at teste ny teknologi på banen, eller hjælpe til med forskellige marketingsinitiativer. At finde balancen er det som My Team handler om, og det lader da også som om at dette vil give den samlede oplevelse mere variation, og naturligvis betyder det også, at forskellige gennemspilninger bliver... du ved, forskellige.

F1 2020
F1 2020

Den anden store nye tilføjelse til F1 2020 er den nye Casual Mode, som sænker evnebarrieren en smule, og kan vælges i alle begivenheder på tværs af hele spillet, bortset fra Competitive, naturligvis. I Casual Mode bliver presset reduceret ret kraftigt, og eksempelvis bliver alle spillere der glider af banen automatisk genindsat. Desuden er selve køreforholdene blevet lettere at forholde sig til, så det er nemmere at finde ud hvor meget vejgreb du har, hvor meget downforce du skal bruge, og hvordan bilen reagerer på dine bevægelser. Selv menuerne har fået en overhaling i Casual Mode, så det er lettere at danne sig et overblik, og de mange features er blevet strømlinet, så nybegyndere ikke skal fifle alt for meget med indstillingerne, inden det er tid til at ramme banen.

Det betyder dog slet ikke at F1 2020 ikke længere fokuserer på de hårdkogte entusiaster, da mere dybdegående features som en tilpasselig HUD, eller brugerflade, er blevet tilføjet. Spillere kan nu helt og aldeles tilpasse og sammensætte deres eget display, og repositionere bestemte aspekter af køreoplevelsen, såsom ens kort, pointtavlen og den nuværende tid. Codemasters har også lyttet til den feedback de har fået fra de mere investerede spillere, og de bad blandt andet om et bakspejl, og dette er nu blevet tilføjet som del af den tilpasselige HUD. Ja, alt hvad der er placeret rundt omkring på skærmen kan flyttes og manipuleres, og det er nu en kærkommen tilføjelse - for alle.

Selve udvalget af hold, baner og kørerer er også blevet ekspanderet i F1 2020, og nu kan man eksempelvis køre på Hanoi Street Circuit og Circuit Park Zandvoort. Disse ekstra baner tilbyder lidt fortid og lidt fremtid, for den vietnamesiske bane blev faktisk konstrueret tidligere på året, og Zandvoort rækker helt tilbage til 1939. Vi prøvede Zandvoort, og synes at den for alvor var udfordrende med masser af stramme sving, og selvom den kun har en Medium-sværhedsgrad tilknyttet, så føltes den mere udfordrende end det. Vi kan endnu ikke dele vores oplevelser med Hanoi Street Circuit, men det kan vi snart.

F1 2020
F1 2020F1 2020F1 2020

Når ja, split-screen multiplayer vender desuden tilbage, en feature der har manglet i serien siden F1 2014. Mather fortalte os at Codemasters har arbejdet sammen med et andet hold om at bringe denne savnede del af spiloplevelsen tilbage, og det har været en udfordring, da det var meget "graphically intense" til at starte med. Men det passer nu meget godt, når nu split-screen er tilbage i fuld flor, og vi kan umiddelbart godt antage at mange fans bliver glade for nu at kunne køre sammen derhjemme. Mather bekræftede desuden, at selvom man ikke kan bruge split-screen online ligesom i Mario Kart ved lanceringen i næste måned, så kommer det på et tidspunkt.

Og hvad så med crossplay? Se det spurgte vi Mather om, for det må der jo være en interesse i, når nu implementeringen af dette kan hjælpe med at forøge mængden af spillere i de diverse lobbyer, når man leder efter nogle af køre mod. Mather svarede os, at selvom det ikke er noget de aktivt har under udvikling i 2020, så er det dog noget Codemasters har puttet "a significant amount of research into," så mon ikke det ankommer på et tidspunkt? Vi spurgte også om hvorvidt F1 2020 ankommer på PS5 og Xbox Series X, og vi fik her at vide, at Codemasters fokuserer udelukkende på de nuværende konsoller, samt Google Stadia naturligvis.

F1 2020 lader til at blive det bredeste kapitel i serien til dato, og selvom det for nogle lyder som en svaghed, så fremstår den samlede oplevelse nu så alsidig, at alle F1-interesserede nu vil kunne hoppe ind og nyde spillet. My Team giver dig den måske mest robuste Career-del til dato, og Casual Mode sikrer at alle kan spille, men samtidig er der tilføjet et hav af små fintuninger der gør, at de ihærdige, dygtige kørerer kan vende tilbage med et smil på læben. At der både ingen crossplay er, eller en bekræftelse af en version til next-gen, er en skuffelse, men alt i alt ser vi nu meget, meget mere frem til det kommende spil.

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold