Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Gamereactor Danmark
previews
Need for Speed: The Run

Need for Speed: The Run

Smid bilnøglerne i vejkanten og snup løbeskoene på. Need For Speed: The Run er andet end bare biler. Vi fortæller.

Jeg elskede Need For Speed, men jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg muligvis er den mest håbløse bilentusiast verden nogensinde er blevet udsat for. Jeg kan ikke skelne modellerne fra hinanden, og det hører til sjældenhederne at jeg kan opremse flere faktaoplysninger end hvor mange hjul, bilen er udstyret med. Alligevel var bilspillet Need for Speed, der udkom i midten af 90'erne, et af de spil, der virkelig tryllebandt mig til PC'en. At køre som en idiot havde aldrig været mere spændende.

Gennem tiden er der kommet en række NFS-titler, og til trods for at EA kan prale af over 115 millioner solgte spil, skal guderne vide at de ikke alle har været kvalitetsoplevelser. De sidste spil fra Black Box modtog temmelig lunkne andmeldelser. Hverken NFS: World eller NFS: Undercover var hvad man kunne kalde underholdende spil.

Need for Speed: The Run

Chefproducer i Black Box, Jason DeLong, er ikke uenig i at de sidste NFS-titler måske ikke har budt på den ypperlige oplevelse, serien tidligere var kendt for. Det forklarer han med, at EA pressede udviklerholdet til at udgive et nyt NFS-spil hvert eneste år, flere år i træk.

"Der var ikke længere tid til at følge med den teknologiske udvikling eller at tænke på nyskabelser", fortæller DeLong. "Derfor var det godt, da EA endelig gav os mere tid til udvikling, ved at lade Criterion stå for det sidste NFS-udspil".

Kritikerne har nok i høj grad været enige i den beslutning. NFS: Hot Pursuit var et af de bedste NFS-spil, vi havde set længe. Dertil har Slightly Mad Studios startet en ny retning inden for NFS-serien. Shift-spillene fokuserer mere på hvor sindssygt det føles at køre med halsbrækkende hastigheder ved at være et simulatorspil i stedet for et actionspil. Som mange husker holdt Shift 2: Unleashed samme kaliber som NFS: Hot Pursuit, og det bliver derfor spændende at se om Black Box kan leve op til det niveau med sit historiebaserede NFS: The Run.

"Med NFS: The Run ønsker vi at appellere til endnu flere gamere ved at introducere en actionfyldt og fængende historie som byder på flere store mindeværdige Hollywood-øjeblikke", siger en engageret Jason DeLong. "Vi vil ikke afsløre detaljer om plottet endnu, men vi kan sige at hovedpersonen Jack deltager i et billøb fra San Francisco til New York".

Need for Speed: The Run

Udover historien, der mildest talt foreløbigt er lidt diffus, har man lagt mange kræfter i motion capture-teknikken. Studiet har benyttet sig af et rum udstyret med nogle-og-fyrre HD-kameraer, der opfanger både kropsbevægelser og ansigtsudtryk med stor præcision. Desuden benytter man et såkaldt virtuelt kamera, så man kan styre kamerabevægelser på samme måde som man ville gøre i film. Denne teknik blev også benyttet i Avatar.

Der er flere elementer, som skal bidrage til at NFS: The Run bliver et knaldgodt spil. Black Box benytter sig af DICEs Frostbite 2.0-spilmotor, som også bruges i det kommende Battlefield 3. Black Box har videreudviklet spilmotoren i knap et år, for at kunne bruge den til bilspil.

Frostbite 2.0 er ifølge Jason DeLong en meget kraftig og fleksibel spilmotor, der giver fordele både med hensyn til ydelse og udviklingstid. Udviklerne får nærmest umiddelbar tilbagemelding på hvordan en ændring vil opføre sig og tage sig ud i spillet - og motoren håndterer let omkring 100 bevægelige "ben" alene i figurernes ansigter. Studiet har også omstruktureret måden de arbejder sammen på, som art-afdelingen arbejder tæt sammen med banedesignerne. Dermed får man baner, som både fungerer spilmekanisk og ser visuelt godt ud.

I stedet for bare at pryde sig af spilmotoren og deres forbedrede udviklingsmetoder vil Black Box gerne fremvise hvor langt de er nået indtil videre. Derfor har de gjort en demo klar til os, der dog stadig var i pre-alfa-udgave (meget tidlig og upoleret).

I demoen bliver vi kastet ind i et billøb i Chicagos mørke gader. Gadelygter og trafiklys spejler sig i våd asfalt, mens "mesterchaufføren" Richard (mig!) overtager styringen. Jeg tager en genvej op på fortorvet og kører derefter gennem et tomt busstoppested, før turen stopper brat i en lygtepæl. Efter denne brutale opbremsning tager jeg mig sammen og styrter efter konkurrenterne. Pludselig mister jeg kontrollen over bilen lige før et kryds, og en anden drøner ind fra en sidevej og rammer mig. Alt bliver mørkt.

Need for Speed: The Run

"Dette er forresten en scriptet scene", fortæller fyren bag mig. Ulykken hænger ikke sammen med mine... noget uortodokse køreegenskaber. Jeg kan mærke, at jeg rødmer en smule. Følelsen af, at min bil ikke længere fulgte mine præcise instruktioner var ikke god. Black Box bør nok arbejde lidt med overgangen mellem interaktive og inaktive scener i spillet.

Dunk! DUNK! Min figur, som jeg fik at vide hedder Jack, sparker den ødelagte bildør op, og hopper ud af vraget. Han løber mod en bygning og spæner op af trapperne i højt tempo. Han sparker endnu en dør op, og spurter henover bygningens tag. Mens han nærmer sig kanten, dukker der en besked op om at jeg skal trykke på trekant-knappen. Tiden sløves ned, og alt foregår i slow motion, så jeg har tid til at reagere.

Pludselig stiger intensiteten et par nøk. Mens jeg hopper mellem bygningerne, bliver Jack opdaget af projektørene på en politihelikopter, som på ingen måde er interesseret i hans velvære. Helikopteren åbner hidsig maskingeværild mod den spurtende skikkelse, mens jeg skriger og trykker panisk på X, for at få Jack til at løbe så hurtigt hans ben kan bære. Maskingeværsalverne river op i underlagt omkring mig, og de byggematerialer, der ligger strøet omkring på taget, nærmest eksploderer i mit ansigt. Jack kaster sig desperat fra taget mod en brandtrappe på bygningen ved siden af, og når akkurat at få fat i den, før han glider og falder.

Men det slutter ikke her. Efter en lidt ubehagelig landing i en affaldscontainer, undgår han at blive set af en politibil, der er stoppet i den gyde, han er faldet ned i. Betjentene stiger ud af bilen, og Jack ser sit snit til at slå en af dem ned, før han stikker af med deres bil. Rapporter om din gale opførsel runger i politiradioen, og tiltrækker opmærksomheden fra en fjende, du bestemt ikke har brug for lige nu - den hensynsløse helikopter. Det fører til en vild biljagt, hvor helikopteren forfølger dig og laver masser af huller i den nyanskaffede politibil, hver gang du bliver fanget i projektørens lys. Af og til tager spillet styringen fra dig for at vise nogle små scener, hvor vi ser hvor interesserede de er i at stoppe dig ved at skyde nogle civilbiler i stykker og få dem til at eksplodere. Igen oplever jeg ikke at det føles særlig godt, rent styringsmæssigt.

Efter en intens biljagt, hvor musikken skaber den fantastiske stemning, man forventer, bliver du til sidst overmandet af helikopteren, der får en tankbil til at vælte og eksplodere foran dig på en snæver vejstrækning. Det fører til et formidabelt sammenstød, der ender med at din bil lander på hovedet på nogle jernbaneskinner. Alle, der har set den første trailer for spillet, ved hvad jeg snakker om. Her sidder du fast i bilen, og må i bedste Heavy Rain-stil finde ud af hvordan du kommer fri. Jack sidder fastspændt, men efter lidt roden med sikkerhedsselen falder han ned på bilens loft. Toget, der er på vej mod dig, har opdaget den noget kreative parkering og tuder gentagne gange i sit horn. Febrilsk forsøger jeg at komme ud af sideruden, men Jack har ikke nok muskler i armene til at knuse glasset. Forruden er stadig hel, så den dur heller ikke som nødudgang. Jeg får Jack til at kigge ned mod benene, og trykker manisk X for at få ham til at sparke vinduet i passagersiden ud. Med få milimeters margen når jeg at slippe ud af bilen, før toget gør kål på den. Og vupti er demoen slut.

Need for Speed: The Run

Bilerne i NFS-serien er på mange måder spillenes hovedpersoner, men Black Box holder kortene tæt til kroppen.

"Vi ønsker ikke at afsløre billisten endnu, men vi kan love at de fleste vil synes om den", smiler Jason DeLong. Han fortæller dog, at de har forsøgt at vælge unikke og spændende biler.

"Et eksempel på dette er bilen, I har kørt i på Chicago-banen her. Vi kunne have valgt en almindelig Ford Mustang, men valge en Shelby GT500 Super Snake. Det er en bil, du ikke kan finde hos bilforhandleren, og den er tungt tunet. Sådanne valg repræsenterer metoden vi har brugt for at vælge biler".

Jason lægger tilsyneladende mærke til destruktionslysten i mit blik, og tilføjer: "Vi har også lagt en masse arbejde i at skabe en realistisk og detaljeret skadesmodellering til bilerne. Selvom Frostbite 2.0 indeholder fantastiske værktøjer til at simulere ødelæggelse i omgivelserne - hvilket vi også kommer til at benytte os meget af - er der ikke nogen god funktion til at simulere skade på køretøjer. Det har vi nu udviklet og tilføjet til spilmotoren, så alle bilerne får realistisk skade når du ikke behandler dem pænt".

På spørgsmålet om det var en udfordring at bruge virkelige lokationer i stedet for fiktive områder, svarer holdet at de som udgangspunkt har ladet sig inspirere af virkelige steder. Banerne er ikke nødvendigvis en præcis gengivelse af virkelige omgivelser. Men til gengæld bliver NFS: The Run det største NFS-spil hidtil. Du kan boltre dig på omkring 300 kilometer vej - til sammenligning byder Hot Pursuit kun på omkring 75 kilometer. Variationen vil også være stor. Man kommer til at spille i byscener, som byder på mere hård action, mens landevejsstrækningerne vil fokusere mere på køreglæden.

Der kommer også et gensyn med Autolog, som Jason DeLong mener er noget af det bedste, de har videreført fra Criterions fortolkning af NFS. Du vil undervejs kunne se, hvor du ligger i forhold til dine venner i at komme fra San Francisco til New York. Det er ikke bare de enkelte omgangstider, der gælder.

Need for Speed: The Run

NFS: The Run vil byde på forskellige spiltyper, men det ville Black Box ikke snakke om. Det eneste, de var villige til at dele var, at der ikke kommer en co-op-del. 3DS-versionen af spillet er også et tema, de ikke vil afsløre noget som helst om. "3DS er en vældig spændende platform, men det vil ikke være muligt at give den samme oplevelse som på de store konsoller", fortalte Jason i en sidebemærkning. Dermed skal 3DS-udgaven ses som en komplimenterende udgave til den almindelige version af spillet.

Efter besøget hos EA Games sidder jeg med blandede følelser. Fysikmotoren var ikke tunet endnu, så bilerne opfører sig stadig lidt besynderligt. Plottet vil man ikke afsløre noget om, og grafikken er ikke specielt meget bedre end hvad vi har seti mange andre spil den sidste tid. Måden du mister styringen over bilen før en filmsekvens føles ikke særlig god. QTE-elementerne er ikke bedre udført end i Heavy Rain, og bruges hovedsageligt til at forklare hvordan og hvorfor man skifter køretøj undervejs i løbet. Laver man ged i en QTE-del, får man ofte en chance for at prøve igen, da EA ikke tror på konsekvent at skelne mellem nederlag og succes.

Jeg er ikke helt overbevist. Black Box er flinke til at fortælle om hvordan de har hentet inspiration fra spil, som ikke er bilspil, som for eksempel Uncharted 2 og God of War 3, og hvordan de vil undgå fejl fra tidligere spil. Den smule, der blev vist, var i en tidlig version, og plottet var godt skjult, hvilket gør det svært at få et nøjagtigt indtryk af hvad NFS: The Run kan gå hen og blive. Jeg har brug for noget mere konkret og solidt før jeg tør sige, at dette bliver årets bilspil, men anderledes det bliver det.

Need for Speed: The Run
Need for Speed: The Run
Need for Speed: The Run
Need for Speed: The Run
Need for Speed: The Run
Need for Speed: The Run
Need for Speed: The Run
Need for Speed: The Run
Need for Speed: The Run
Need for Speed: The Run