Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Forsiden
previews
Pro Evolution Soccer 2012

Pro Evolution Soccer 2012

Endnu engang er Pro Evolution Soccer klar til at udfordre FIFAs plads på fodboldtronen. Sidste års spil var et stort skridt på vejen, og vi har haft fingrene i 2012-udgaven.

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annonce

Det er ganske fascinerende at kigge på udviklingen inden for fodboldspil. Hvert år bliver vi lovet realisme på et niveau, vi aldrig har oplevet før, og buzzwords og udtryk som "revolution" bruges flittigt. De genopfinder hjulet hvert år. I centrum af dette spektakel står PES og FIFA, der hvert år påstår at have lavet det bedste spil i serien hidtil.

Og med det in mente er Jon Murphy fra Pro Evolution-holdets ord næppe overraskende. "Jeg tror vi tæsker dem i år", siger han med hentydning til FIFA 12. Og efter at have vist en række videoer, der viser hvordan specifikke situationer i spillet har ændret sig siden sidste år, gør Konami et godt arbejde med at lægge handling bag deres ord.

Pro Evolution Soccer 2012

Få sekunder inde i selve spillet bliver vi hurtigt mindet om, at farten skal sættes op. Med standardindstillingen går det ganske langsomt, men efter en lille justering er alt, som det skal være. Og trods et beskedent førstehåndsindtryk, viser det sig hurtigt, at spillet er en væsentlig forbedring i forhold til sidst. Der er stadig en antydning af arkadespil i driblingerne, og pasningerne er silkebløde. Styringen føles særdeles naturlig, næsten flydende.

Og det bemærker man, da der stilles store krav til præcisionen. Ting som dybe afleveringer håndteres meget mere elegant. Hvad end du har spillet serien længe, eller om du er vant til FIFA, får du hurtigt greb om det. Det er let at se, at der er lagt meget energi i at lave et balanceret spil, og som sædvanlig kan man justere sværhedsgraden til at passe til ens evner.

Det flotte animationsarbejde står straks klart. Det gælder alt fra driblinger til udfordringer, ingen situation ser unaturlig ud. Konami sætter standarden i denne kategori, og vi kan ikke mindes at have set sådan animeret aktivitet i et fodboldspil før. Det giver oplevelsen endnu et lag af autencitet.

De nye animationer er ikke kun for syns skyld, de forbedrer også gameplayet. I tidligere spil opstod der til tider situationer, hvor en spiller virkede usikker på hvordan han skulle tæmme bolden. Det ordner det nye animationssystem. Der skal stadig gøres lidt arbejde, men dette er typisk et område, hvor PES langt overgår FIFA.

Pro Evolution Soccer 2012

I forsvaret kræver tacklingsknappen endnu mere præcision i denne omgang, og det kræver meget øvelse før du rutinemæssigt kan tage bolden fra en spiller. Ofte bliver man afdriblet, hvis man mistimer sin tackling, og hvis man holder knappen nede, rammer man enten helt ved siden af eller løber direkte ind i modspilleren og laver frispark.

Den største bekymring er dommeren. Ofte bliver straffespark ikke dømt. I tidligere udgaver var det irriterende, men gjorde kun, at spilleren snublede. Takket være de nye og mere realistiske animationer kan man falde over et ben og stadig ikke få straffe. Det vil utvivlsomt medføre oprør og kastede controllere over hele landet, hvis ikke det balanceres korrekt. Selvom vi tit ser disse ting i de store ligaer, gør det ikke nødvendigvis spillet til en bedre oplevelse.

Pro Evolution Soccer 2012

Konami har lagt stor vægt på den såkaldte Active AI, der er designet til at give AI-spillerne en bedre forståelse for spilsituationer og åbne pladser. Det ses ikke med det samme i offensive situationer. Du oplever stadig spillere jogge tilfældigt op ad banen, når de har al mulighed for at spille sig selv fri. Til gengæld er der stor forskel på spillernes opførsel på defensiven. De dækker modstanderne tæt, og de metoder, vi før har benyttet for at komme frem til afslutninger, virker ikke længere. Du bliver nødt til at være mere kreativ i dine angreb.

En anden ny funktion er muligheden for at sende holdkammerater i løb med højre analogstick. Bevæg sticken i retning af den givne spiller, og tryk på den. Det er ikke helt intuitivt, og det er svært at få timingen på plads. Systemet i FIFA, hvor man bruger skulderknapperne, fungerer umiddelbart meget bedre.

Du kan også manuelt styre den anden spiller med højre stick, en funktion der vistnok også var tilgængelig i FIFA 04. Det er ikke nogen dårlig ide, og føles til tider befriende. Men det kræver dyb koncentration at fokusere på to spillere ad gangen, og jeg tvivler på det er noget, som de fleste spillere vil synes om at rode med.

Som altid er det svært at navigere den labyrint, som licenssituationen er i nye Pro Evolution-titler. Der er licenser til to hold fra Premier League, Manchester United og Tottenham Hotspurs, mens der er fulde licenser til hele den spanske La Liga, hollandske Eresdivisie og den franske Ligue 1.

Italiens Serie A er også fuldt licenseret, med undtagelse af Palermo, og den portugesiske liga er også med, men kun med licens til de store klubber Porto, Sporting og Benfica. Du kan også finde hold fra den sydamerikanske udgave af Champions League, Copa Libertadores, i spillet. En række større europæiske klubber, inklusiv Celtic og Rangers, er også med.

Indtil videre står det stadig uafgjort mellem de to enorme serier. Udgivelserne af begge spil er kun få måneder væk, så spændingerne vokser, og de skal begge være i topform denne vinter. På alle fronter ser det dog ud til, at PES 2012 klarer sig bedre, end det har gjort de sidste par sæsoner. Vi ser frem til endnu et mindeværdigt opgør mellem de to udviklere.

Pro Evolution Soccer 2012
Pro Evolution Soccer 2012
Pro Evolution Soccer 2012
Pro Evolution Soccer 2012
Pro Evolution Soccer 2012
Pro Evolution Soccer 2012
Pro Evolution Soccer 2012
Pro Evolution Soccer 2012
Pro Evolution Soccer 2012
Pro Evolution Soccer 2012
Pro Evolution Soccer 2012
Pro Evolution Soccer 2012
Pro Evolution Soccer 2012
Pro Evolution Soccer 2012
Pro Evolution Soccer 2012
Pro Evolution Soccer 2012
Pro Evolution Soccer 2012

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annonce