Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português / Français / Nederlands
Gamereactor
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
Gamereactor Danmark
previews
Syndicate

Syndicate

Som et af de første medier i verden besøgte vi Starbreeze til et kig på Syndicate.

  • Tekst: Jonas Elfving - GR SE

Jeg var elleve år og fattede ingenting. Mine agenter døde som fluer. Midi-musikken var ildevarslende, bippet fra radaren koldt. Jeg skiftede hurtigt til en nemmere cd-rom fra mit nyindkøbte Game Blaster-bundle, og lod det svære spil være. Da jeg en rum tid senere gav Syndicate endnu en chance, faldt alting på plads. Jeg anstrengte mig for at erobre den isometriske fremtidsverden, og beherskede til sidst alt fra uzi'er til forbindingskasser. Verdenen var mørk og fascinerende, og spilstrukturen udfordrende og vanedannende.

Siden efterfølgeren Syndicate Wars har fans haft våde drømme om en moderne version i over et årti. I foråret 2009 dukkede de første bobler i rygtegryden op: svenske Starbreeze arbejdede med Project Redlime, som eftersigende var kodenavn for et nyt Syndicate, der skulle udgives af EA. Anonyme tips væltede ind hos Gamereactor og andre blade, dele af spillets manuskript blev spredt online, og projektet var mere eller mindre en realitet. Et par år senere sidder jeg så i Starbreezes lokaler i Uppsala, med en Syndicate-loginskærm foran mig. En demo er ved at starte op, for første gang for en udenforstående.

Året er 2069, og "business is war". I denne forbrugsbesatte, hårdt kontrollerede fremtid har de fleste en chip monteret i kraniet; en komponent der styres af en håndfuld enormt magtfulde syndikater. Det er en fremtidsvision hvor nutidige fænomener som sociale medier, personlige reklamer og konstante netforbindelser tages til yderligheder, og bogstaveligt talt giver indbyggerne et nyt syn på omverdenen. Loyale kunder belønnes, chipløse "downzoners" er pariaer. Syndikaterne kæmper mod hinanden om forbrugernes gunst. Man taler ikke længere om et univers. Dette er et datavers.

Syndicate

Inde i agent Miles Kilos hoved sidder der også en chip. Hans Dart 6-model er dog betydeligt mere sofistikeret, og kunne ikke monteres på andre end en frygtløs forsøgskanin. I den første spilbare sekvens af Syndicate, som jeg (og pressen i det hele taget) ser, viser Dart 6-chippen sine evner. Vi kastes ind i en sorthvid simulatorverden, hvor fjender kun er konturer og et bundløst mørke strækker sig under Kilos fødder. En tutorial-bane, med andre ord, hvor vi guides af Dart-chippens kolde kvindestemme. Nu skal vi lære at hacke.

Alle fjender har også chips i hovedet, og Miles har mulighed for at hacke disse på afstand, hvilket påvirker modstanderens opførsel på drastiske, dødelige måder. Suicide-hacket er det første, vi bliver præsenteret for i træningsbanen. Miles nærmer sig stille en VR-fjende i simulatoren, markerer den og vælger Suicide med styrekorset. Efter få sekunder begraver fjenden ansigtet i hænderne i angst, fumler med sin pistol og skyder sig selv i hovedet. Dart 6 roser Miles, der får lov at gå videre til næste grundkursus: Backfire.

Våben kan nemlig også hackes, og Backfire-hacket gør, at fjendens skydere eksploderer i hænderne på dem, hvilket kan neutralisere både dem og uheldige kolleger i nærheden. Takket være denne metode ser jeg endnu en manipuleret VR-stakkel bide i græsset, hvorefter hans våben falder fra ham på en måde, der minder om det oprindelige spil fra Bullfrog.

Syndicate

Allegiance er endnu en måde at vende fjendens arsenal mod ham. For dem, der kan huske den gamle Persuadertron-pistol fra 90'ernes Syndicate, vil dette hack virke bekendt. Det manipulerer nemlig fjenden til at kæmpe på din side. Det kan være uhyre effektivt og skabe stort kaos blandt dine antagonister. I simulatoren fungerer det glimrende: Miles lader først en fjende forråde sine kammerater, og afslutter proceduren med et veltimet Suicide.

Fælles for alle disse hacks er, at de dræner den såkaldte IPA-måler i skærmens højre side. Det handler derfor om at være sparsom med sine evner, og gemme dem til de sværere ildkampe. Vil du have den fyldt op igen, gøres det ved at kæmpe flot og effektivt. Hacking er en central del af Syndicates action-scener, og stiller krav til både fornemmelse for taktik og simultanformåen. Det er også noget, der adskiller sig fra andre førstepersonsskydere, hvilket bliver tydeligt da Miles forlader den trygge simulationsverden og drager på en rigtig mission.

I næste sekvens har Miles begivet sig til La Ballena, en hybrid mellem en by og en luksusliner, der styres af syndikatet Cayman Global. La Ballena er strøet med palmer, handelsdistrikter og luksuriøse spasteder, og er designet til at lokke forbrugere til at slutte sig til syndikatet. Som i mange andre dystopier er facaden ikke nedslidt, men i stedet forræderisk tiltalende, et design jeg personligt synes er mere spændende end gråbrun steampunk. Bag La Ballena-idyllen råder en konflikt, der omhandler en fremtrædende videnskabsmand, som er blevet kidnappet, og ved hjælp af en stjålen digital identitet er det op til Miles at redde hende.

Syndicate

"Lige før denne bane kommer du til at opleve den rolige, mere ferielignende del af La Ballena. Du får en fornemmelse for, hvordan det er at være forbruger i Syndicate-verdenen", fortæller Rickard Johansson, lead game designer på Syndicate, og starter banen op.

Den omtalte ro føles snart meget fjern. Miles dække bliver hurtigt afsløret, og helvede bryder løs. Der er rigeligt med militærmagt om bord på den flydende luksusby, og vi må kæmpe os gennem banen og prøve at finde det bortførte geni. At se Miles veksle mellem skydevåben og hacking er en helt anden oplevelse end i simulatoren, og nu forstår jeg hvordan dynamikken i ildkampene er tiltænkt.

Når de mørkklædte fascistvagter sætter efter Miles, kræves der en blanding mellem dine våben og dine hacks. På en åben plads foran en af La Ballennas glinsende bygninger kaster Miles sig om bag en betonsøjle, og lader skuddene suse omkring ham. Ved hjælp af det såkaldte IPA Overlay ser vi fjendernes positioner i form af røde konturer, og angrebet forberedes.

"Du er nødt til at vælge, hvornår du benytter IPA Overlay, du kan ikke bruge den hele tiden. Det kan redde dit liv i kampe, og er en ressource, du er nødt til at udnytte. Vi vil jo gerne have, at spilleren ser den smukke verden, vi har bygget", siger Viljar Sommerbakk, lead game designer.

Syndicate

En intensiv kamp, hvor omgivelser, våben og evnen Allegiance anvendes gavmildt, tager sin begyndelse, og til sidst har Miles renset området for skurke. En miniboss i form af en raketstyrssvingende sværvægter med superrustning træder dog ind, og det sammenstød tager næsten lige så lang tid, men efter et hack af raketstyret står Miles atter som sejrherre. For ikke at nævne ejer af et nyt kraftfuldt våben, der kan bruges til at åbne døre med adskillige låse.

Flere typer fjender dukker op under vores flugt gennem La Ballena. Et øjeblik senere skal Miles uskadeliggøre et halvt dusin svævende drone-robotter, hvis mekaniske summen akkompagneres af mågeskrig og havbrise. I et kontrolrum finder vores agent en kontakt med skiltet "UAV Control", der let og elegant gør alle dronerne til skrot. En gruppe agenter med yderst irriterende "jammers" slår mine hackerevner ud, og skal dræbes med våben alene. Demoen afsluttes med en stor ildkamp, og den kidnappede forskers skæbne forbliver en cliffhanger for fremtiden.

Det er en spændende verden, jeg har fået et glimt af, og selvom jeg ikke selv har haft controlleren i hænderne, ser action-sekvenserne herligt udfordrende ud. Det er noget, Starbreeze og EA påpeger flere gange: at man ikke vil havne i den nedslidte action-fure, hvor fjenderne konstant kommer lige mod en, i perfekt højde med spillerens sigtekorn. I Syndicate bliver du flankeret, du skal beherske dine hacks, og du kommer sikkert til at dø et par gange inden du klarer en given bane. Syndicate skal ikke være let, men heller ikke uretfærdigt, og finder udviklerne denne hårfine balance, lover det rigtig godt.

Det er let at blive lokket af Syndicate, både med tanke på Starbreezes tidligere bedrifter, og det, de rent faktisk har vist frem af spillet. Dem, der forventer en nypudset udgave af originalen, må dog forberede sig på noget helt anderledes. Dette er en førstepersonsskyder, hvor det primært er stemningen og omgivelserne, ikke gameplayet, man har beholdt. Starbreeze har altså taget noget gammelt, noget værdsat, og forvandlet det. De kører deres eget løb, og farten ser god ud.

Syndicate
Syndicate
Syndicate
Syndicate
Syndicate
Syndicate
Syndicate
Syndicate
Syndicate
Syndicate
Syndicate