Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Forsiden
previews
Battlefield 3

Battlefield 3

Multiplayer har altid været rygradden i Battlefield-serien, men gennem de seneste par år har DICE brugt stadig mere krudt på singleplayer. Gamereactor tog til Sverige for at få en smagsprøve.

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

Jeg sidder hos DICE i deres flotte lokaler midt i Stockholm, placeret foran en stor fladskærm med en PS3-controller i hånden. Mens multiplayer-betaen ruller for fulde kræfter, skal jeg netop til at stifte mit første bekendtskab med singleplayer-delen af Battlefield 3.

Modsat de to foregående Bad Company-spil er tonen i Battlefield 3 mere seriøs, med mere vægt på virkeligheden. Historien fortælles dels gennem missionerne, dels i mellemsekvenser hvor vores helt, Sgt. Black, bliver afhørt af to CIA-agenter af årsager, der ikke står helt klart endnu. Men det er en civiliseret afhøring - lokalet er lyst, og der er ikke noget med "forbedrede" forhørsmetoder.

Battlefield 3

Den første bane, vi spiller, kender du måske allerede, da dele af den er blevet vist både i trailere og i tidligere previews. Vi befinder os i Irak, og terrorister og guerillaer fra gruppen PLR gør deres bedste for at gøre landet ustabilt. En gruppe marinesoldater er kommet under angreb, og dig og din lille trup bliver sendt af sted for at finde dem.

Under første kontakt med fjenden bliver en af dine kolleger skudt, og I må kæmpe jer i dækning mens i venter på at CASEVAC henter ham, og give dem dækild mens de trækker sig tilbage. Derefter går det videre over tagene, hvor en fjendtlig finskytte volder problemer - og løsningen er ganske kontant, da du ender med at smække en raket ind i det hotel, hvor han skjuler sig, hvilket fjerner både finskytten og de tre etager i hans umiddelbare nærhed.

Battlefield 3

I finder den angrebne gruppe midt på en hovedvej, hvor de er blevet ramt af en vejsidebombe. I finder en bombe mere, der endnu ikke er detoneret, og du får besked på at følge en ledning, der løber fra bomben. Den fører ned i et kælderlokale, hvor du finder en detonator koblet til en mobiltelefon. Efter at have sendt en terrorist i jorden med et nærkampsangreb, får du demonteret bomben øjeblikket inden telefonen ringer.

Tilbage på hovedvejen kommer I under massivt angreb, og du når både at bruge lette maskingeværer og et maskingevær monteret bag på en pickup, mens I forsvarer jer - redningen kommer i form af luftstøtte fra en kamphelikopter, men netop som PLR-fjenderne er slået tilbage, rammer et jordskælv, der får det nærmest højhus til at vælte ned over både helikopter og dig.

Battlefield 3

Der slutter banen, men heldigvis går der ikke længe, før der følges op på cliffhangeren. I næste bane vågner du nemlig under ruinerne. Det er blevet nat, og PLR-styrker er væltet ind over grænsen fra Iran. Du ser en såret kollega bliver brutalt afhørt midt på gaden og derefter slæbt væk. I ly af mørket og ruinerne sniger du dig tilbage mod jeres midlertidige base. Overmander en fjendtlig soldat og stjæler hans våben. Hvor kampene i den første mission oftest foregik på åbne pladser, bruger man her mest tid indendørs. Dog når vi at se et par ustabile bygninger styrte sammen for øjnene af os, og først angribe og dernæst forsvare os fra et bilværksted. I sidste ende når Black frem til evakuering, og slipper væk med livet i behold.

Battlefield 3Battlefield 3

Så langt, så godt. Indtil videre virker Battlefield 3 som et forholdsvis typisk militærskydespil, selvfølgelig med væsentlig flottere grafik. Det er den tredje mission, der overbeviser mig. Her forlader vi Black for en stund, for i stedet at overtage rollen som en kvindelige andenpilot på et F/A-18 kampfly. Nogle højtprofilerede PLR-folk befinder sig på en fjendtlig luftbase, og derfor skal den bombes.

Missionen starter under dækket på et hangarskib. Din kollega og førstepilot briefer dig, mens i begiver jer op på dækket og klatrer om bord på jeres fly. Her skinner det tydeligt igennem, at DICE ikke er bange for at tage sig god tid, da du bliver bedt om at kigge bag over begge skuldre for at tjekke at ror og flaps virker som de skal, og tjekke at våbensystemerne fungere, mens pilot og dækmandskabet gennemgår de øvrige systemer. Herefter bliver i skudt af sted og stiger mod himlen.

Battlefield 3

Battlefield 3 ser rystende godt ud på PlayStation 3. Det småregner, bølgerne bruser, skibet vugger blødt, men når først skydækket er brudt er himlen klar, og solen giver genskær i de små ridser, der er i cockpittets glas.

Jeg når dog ikke at nyde den flotte udsigt særlig længe, da vi kommer under angreb fra fjendtlige fly. En intens og tæt dogfight bryder ud. Man har ikke selv kontrol over flyet, i stedet er det din opgave at låse missiler fast, affyre dem og maskinkanonen, og kaste flares når fjenden skyder missiler mod dig. Trods den manglende kontrol over flyet sidder jeg med hjertet i halsen. Man er nødt til at følge de fjendtlige flys bevægelser rundt om, over og under ens eget fly for at få låst et missil fast, og kombinationen af musikken, den hektiske radiosnak og lyden af både min egen og pilotens iltmasker og åndedræt får det hele til at klikke.

Battlefield 3

Mine første missiler går forbi, men til sidst lykkes det at nedkæmpe de fjendtlige MiGs, også dem der kommer til senere. En DICE-medarbejder forsikrer mig senere om, at det ikke er scriptet hvorvidt man rammer eller ej, men at det i stedet er fjende-AI'en, der afgør hvornår han smider flares og undviger. Potentielt kan luftduellen altså være både længere og kortere end jeg oplever.

Vi når frem til den fjendtlige lufthavn, og her skifter til lidt mere traditionel måludpegning. Du udpeger mål med din laser, i første omgang nogle SAM-radarer, dernæst jagerfly der er på vej til at lette, og andre fly sørger for at kaste bomberne på din kommando, mens du stadig skal holde dit sigtekorn på målet. Herefter forsøger PLR-folkene, der er aktionens egentlige mål, at flygte i biler mod en helikopter, og igen udpeger du dem så en A-10 kan give dem en salvo med sin massive maskinkanon. Missionen udført, og kursen går tilbage til hangarskibet. Landingen får vi også at se gennem nattesyn, da det i mellemtiden er blevet mørkt.

Battlefield 3

Selvom jeg ikke selv styrer rorpinden, så er denne sekvens det mest Top Gun-agtige jeg mindes at have prøvet, siden den seriøse flysimulator nærmest uddøde som genre for mange år siden. Det ser imponerende ud, også selvom vi spiller konsoludgaven af Battlefield 3. Det er især hensynet til detaljer og den megen action-fyldte ventetid, der gør indtryk, for når det så endelig går hedt for sig, er kontrasten så meget større. Modsat visse andre militærskydespil lader det ikke til at Battlefield 3 har travlt med at nå frem til sine klimakser.

Og så er demoen slut. To traditionelle skydespilsbaner og en flybane, der ikke ligner noget andet. Battlefield-serien har altid først og fremmest handlet om multiplayer, og den del af spillet kan vi snart fortælle mere om, men på singleplayer-fronten ser DICE bestemt ud til at have fod på tingene.

Battlefield 3

Vi får også en chance for at prøve co-op, i en mission kaldet Hit and Run. Den handler kort fortalt om at skyde sig vej ud af en kontorbygning. Sammenlignet med singleplayer-missionerne er her en del mere fart over feltet, og ikke så megen tid til at sætte stemning. Om det er fordi vi er to spillere, eller om dette måske er en af de senere co-op-missioner, ved jeg ikke, men selve skyderiet virker her mere interessant end i singleplayer.

Fjenderne kommer fra flere sider, fra etager over og under os, og et enkelt sted deler vi os også for at angribe dem fra flere sider. Målet er parkeringskælderen, hvor en flugtbil venter på os. Jeg tager rattet, mens min makker skyder løs fra passagersædet, og jeg navigerer rundt mellem barrikader og parkerede biler for at tage os mod udgangen. Det er en sjov og hektisk oplevelse, og med highscores og statstikker er der ekstra grund til at genspille.

Med andre ord: singleplayer ser lovende ud, og selv på konsoller ruller den grafiske side som ultralabre larvefødder smurt i olie.

Battlefield 3
View comments

Relaterede tekster

Battlefield 3 - Back to KarkandScore

Battlefield 3 - Back to Karkand

ANMELDELSE. Skrevet af Rasmus Lund-Hansen

Første DLC-pakke til Battlefield 3 er landet. Nogle får den gratis, men hvis du ikke er blandt de heldige, vil du sikkert gerne vide om den er pengene værd. Svaret får du her.

Battlefield 3 (konsol)Score

Battlefield 3 (konsol)

ANMELDELSE. Skrevet af Rasmus Lund-Hansen

Rasmus er draget i kamp med Battlefield 3 igen, for denne gang at nærstudere Playstation 3- og Xbox 360-udgaverne af spillet. Læs alt her.

Battlefield 3 er gratis på Origin

Battlefield 3 er gratis på Origin

NYHED. Skrevet af Lee West

Når du nu alligevel højest sandsynligt holder fri i dag, så kan du måske bruge tiden på at installere Battlefield 3. Spillet er nemlig ganske gratis at hente på butikken...

Indlæser mere indhold