Dansk
Gamereactor
previews
Bugsnax

Vores første smagsprøve på Bugsnax

Vi har prøvesmagt Bugsnax, en af de kommende lanceringstitler til PlayStation 5. Og det virker til at holdet på Octodad: Dadliest Catch har endnu et hit i ærmerne.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

For nyligt blev Bugsnax afsløret som en del af PS5 lanceringstitlerne. I det henrivende adventure-spil, du drager på jagt efter titlens snack-lignende væsener. Der er tale om endnu en skør kreation fra de kreative hoveder bag Octodad: Dadliest Catch, og det ligner en blanding mellem Pokémon Snap og andre mere traditionelle puzzle-spil. Før spillets lancering havde jeg muligheden for at udforske Snacktooth Island og spille igennem den første time, og jeg fik også en snak med direktøren for Young Horses, Philip Tibitoski.

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

I Bugsnax spiller du som en journalist med en forkærlighed for det forunderlige og betagende, der er rejst til Snacktooth Island på jagt efter mystiske væsener. Når du ankommer til øen er Elizabert Megafig, kvinden der kontaktede dig om historien, ingen steder at finde, og du må selv udforske uden nogen form for guide eller retningssans. Der går dog ikke lang tid, inden du støder på Filbo, et sødt og harmløst væsen, der kæmper med at sætte sig i respekt blandt de andre monstre. Sammen med din nye rejsekammerat drager du mod byen Snacksberg og møder mange af de forunderlige havt-insekt-halvt-snack væsener undervejs.

Der er 100 forskellige arter af Bugsnax at støde på, og dem jeg stødte på, viste sig at være både kreativt designede og ikke mindst nuttede. To eksempler var Crapple, der er en krabbe lavet af æbler, og Fryder, der er en edderkop med pomfritter i stedet for ben og en sovseskål som hoved. Hvad der fangede mig mest, var dog den gigantiske flyvende pizza, der svævede på himlen langt borte i horisonten. Jeg spurgte Philip Tibitoski, om der var flere af disse vældige Bugsnax at fange, og han bekræftede, at hvad jeg så, ikke blot var til pynt. Ud fra dette kan jeg spekulere over, at der nok vil være større monstre at fange senere hen, og forhåbentligt på udfordrende måder.

Bugsnax

Det meste af tiden med demoen gik med at fange de forskellige Bugsnax, og hver tilfangetagelse føltes som et lille puzzle, der skulle løses. Først skal du scanne væsenet på Pokémon Snap-maner for at lære dets opførsel og bevægelsesmønstre. Derefter skal du lede din værktøjskasse igennem for at finde det bedste udstyr til jobbet. I den korte demo havde jeg adgang til en fælde opereret med en knap, et insektnet samt en slangebøsse, der kunne bruges til at affyre velsmagende ingredienser såsom ketchup og chokolade.

Det første væsen, jeg stødte på, var Strabby, et storøjet jordbær, der ville flygte i sikkerhed, så snart man kom for tæt på. Med det in mente placerede jeg en fælde og gemte mig bag en sten, mens jeg ventede på det perfekte moment til at trykke på knappen. Andre Bugnax krævede flere skridt at fange, og jeg måtte benytte mig af mere end et enkelt værktøj af gangen. Bungers for eksempel kan ikke blive fanget i en typisk fælde, men er tilgengæld afhængig af ketchup, så jeg fik orkestreret et frontalt sammenstød mellem to af disse væsener ved at lægge et spor af lokkende ketchup.

Alt lige fra de skøre Bugsnax designs til den store mængde af ordspil virker til at være designet med intention om at fremkalde latter, og det er da også svært ikke at trække på smilebåndet. Det var både forstyrrende og underholdende at se, hvordan NPC'er begynder at transformere til mad baseret på hvilke Bugsnax, som de har spist. En proces kendt som Snackification. Jeg havde ingen ide om, hvorfor disse karakterer ville risikere skamfering for føde, men Philip Tibitoski forsikrede, at det ville blive forklaret senere hen.

Den første halvdel af demoen føltes en smule for lineær, men det var heldigvis ikke tilfældet, da jeg først nåede frem til Snacksberg. Her skulle jeg udføre opgaver for 12 NPC'er for at overbevise dem om at flytte tilbage til byen, og jeg kunne klare disse opgaver i enhver rækkefølge. Opgaverne handlede ikke kun om at fange Bugsnax. I en mission skulle jeg hjælpe en Bugsnax i en hamsterkugle gennem en forhindringsbane ved hjælp af en lasermarkør, og i en anden skulle jeg udspionere en landsbyboer for at rapporte saftige rygter tilbage til en nysgerrig NPC.

Bugsnax

Jeg spillede demoen på en PC (med en DualShock 4 controller), men Young Horses' Phillip Tibitoski var i stand til at tale mig igennem, hvordan at spillet vil udnytte de nye muligheder, som PS5 hardware byder på. Han forklarede at loading-skærmene i Bugsnax blot er 3-4 sekunder lange takket være SSD-opbevaringen. Han fortalte også, at DualSense controlleren anvender haptisk feedback, så spilleren kan mærke forskel på, om de går igennem forskelligt terræn som grus, sne og sand. Højtaleren i controlleren anvendes også til at afspille de forskellige Bugsnax' skrig samt de tilfredsstillende lyde, når de for eksempel aktiverer en fælde.

Det charmerende eventyr virker til at være en behagelig overraskelse blandt PS5 lanceringstitlerne, og jeg kan næsten ikke vente med at returnere til Snacksberg. Med de kreative og sjove væsener samt det puzzle-lignende design er der lagt op til en oplevelse, der tilfredsstiller på mange punkter. Du kan få vores endelig dom, når Bugsnax d. 12. november lancerer på PC (via Epic Games Store) og til PlayStation 5.

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

Relaterede tekster

Vores første smagsprøve på Bugsnax

Vores første smagsprøve på Bugsnax

PREVIEW. Skrevet af Kieran Harris

Vi har prøvesmagt Bugsnax, en af de kommende lanceringstitler til PlayStation 5. Og det virker til at holdet på Octodad: Dadliest Catch har endnu et hit i ærmerne.



Indlæser mere indhold


Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.