Dansk
previews
Immortals: Fenyx Rising

Vi har moret os med Olympens guder i Immortals: Fenyx Rising

Farverige landskaber, satirisk humor og solidt gameplay. Ubisoft har haft et hårdt år, men måske kan Immortals: Fenyx Rising blive den genopstandelse, som de har hungret efter.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

Det har ikke været et nemt år for den franske spilgigant Ubisoft. En række markante skikkelser på direktionsgangene er blevet sparket ud oven på afsløringer om upassende opførsel, det længe ventede Beyond Good & Evil 2 skulle efter sigende lede under dårlig produktion, og så var den seneste Ubisoft Forward ærlig talt en skuffende affære. Med en ny konsol-generation og en lukrativ julesæson lige om hjørnet er udvikleren dog klar til at vise, de stadig kan levere, hvad det nu engang handler om - solide kvalitetsspil.

Både Watch Dogs: Legion og Assassin's Creed Valhalla gjorde lovende indtryk i vores previews, og nu melder der endnu en spiller sig på banen, der måske kan lukke året med et brag. Og det udkommer ikke engang på de nye konsoller! Det drejer sig om God & Monsters, der for nyligt rejste sig fra asken, nu under et nyt navn, Immortals: Fenyx Rising. Og selvom titlen lyder lidt som et budget-spil til PS2, så er det på ingen måde tilfældet. Faktisk minder spillet mig mere mere om de glade PS1 og Nintendo 64-dage, hvor platform-helte som Ubisofts egen Rayman, Crash og den frække Conker leverede lige dele underholdning og fandenivoldsk attitude.

Immortals: Fenyx RisingImmortals: Fenyx Rising

Men lad os tage den fra begyndelsen. Spillet starter med en dramatisk sekvens, hvor Prometheus fortæller om et skibbrud til selveste Zeus. Den unge Fenyx, som du selv kan designe, skyller i land og opdager, at de øvrige besætningsmedlemmer alle er forvandlet til sten, heriblandt han/eller hendes elskede bror/søster. Det lyder unægteligt som starten på en tragedie. Men hvor spil som God of War og Titan Quest fokuserer på antikkens brutale side, så er dette spil fyldt med arkadiske landskaber, humor i spandevis og satire skarpere end Achilleus' sværd.

Og lad os bare starte med humoren. Der skal ret meget til for at spil får mig til at grine højlydt foran skærmen, men flere gange måtte jeg kvæle et latterudbrud for ikke at forstyrre de andre på redaktionen. Prometheus og Zeus kommenterer på alt, hvad du foretager dig, og deres forskellige synspunkter skaber en underfundig dynamik. Stemmeskuespillet er i top og selvom alle jokes måske ikke når guddommelige højder, så leveres de så overbevisende, at det er svært ikke at trække på smilebåndet. Ligesom de bedste børne- og ungdoms værker fungerer spillet på flere planer, så det både appellerer til de yngre spillere og de lidt mere erfarne, der kan sidde og grine i skægget over de litterære og kulturelle referencer. Har du hørt blot en smule efter i oldtidskunstskab, vil du med garanti blive underholdt.

Immortals: Fenyx RisingImmortals: Fenyx Rising

Vi starter spillet på et lille område kaldet Clashing Rocks. Her er vores mål at få fat i et famøst par vinger, som vores fortæller, Prometheus i sin tid selv skabte. Den opfindsomme guds søn Ikaros kom som bekendt noget galt afsted med disse vinger, men Fenyx har ingen problemer med at håndtere den smarte opfindelse, når først de er anskaffet. Inden da er der dog monstre, der skal besejres, og gåder, som skal løses. Og selvom Fenyx er en dygtig og snedig kriger, så kommer man altid lige lidt længere med lidt hjælp fra sine venner - særligt når disse venner er Olympens guder og de græske sagnhelte, der har efterladt dig en række smarte værktøjer.

Udover Prometheus vinger, der både lader dig svæve over lange distancer og giver adgang til et yderst praktisk dobbelthop, så drejer det sig om Achilleus sværd, en bue, der tilhørte selveste Odysseys og en ordentlig økse, som den mindre kendte gudinde Atalanta i sin tid brugte til på rekordtid at forvandle et vildsvin til svinekoteletter. I praksis resulterer disse våben i et simpelt og effektivt kampsystem med lette og tunge angreb, samt muligheden for at variere det en smule ved brug af buen. Hvad lige løfter kampsystemet et ekstra niveau er muligheden for at hoppe op i luften, og lade smerten regne ned over de mytologiske væsener, hvis IQ næpper rækker til Mensa, men dog udviser varierede angrebs-mønstre.

Du skal dog meget andet end blot at besejre fjender i dette actioneventyr. Der er også gåder at løse, og indtil videre imponerer de simple puzzle med deres kombination af aktion, timing og problemløsning. Flere gange måtte jeg bruge Fenyx' særlige evne til at fjernstyre pile for at aktivere kontakter. Andre gange måtte jeg anvende den særdeles smarte kraft, der gør det muligt at flytte på sten og andre tunge objekter fra distancen via et særligt kraftfelt. Det bedste ved de mange puzzles er, at de virker tilpas komplicerede til at man lige når at tænke sig om, men at de heller ikke bremser din fremfærd for meget, og så hjælper det også på pacingen, at du sjældent må stå stille, men skal løse gåder i gennem fysisk aktivitet som timede hop og præcise stenkast.

Immortals: Fenyx RisingImmortals: Fenyx Rising

Efter at have kæmpet mig igennem fjender som en anden Odysseus, og brugt min overlegne intelligens på en måde, der ville vinde anerkendende nik fra Aristoteles, stod jeg endeligt ansigt til ansigt med spillets hovedskurk, titanen Typhon, og selvom mødet var kortvarigt så gjorde det alligevel indtryk. Jeg ved ikke, hvilken magi Ubisoft har brugt, men det virkede næsten som om, jeg havde 3D-briller på, da han nærmest hoppede ud af skærmen. I det hele taget er spillet visuelt imponerende, og der er virkeligt kælet for detaljen. Det skal dog nævnes, at teksturer og den visuelle detaljegrad ikke kommer til at blæse dig bagover, da dette spil udkommer til de nuværende konsoller - inklusiv Nintendo Switch - og visse ofre i den forbindelse har været nødvendige.

Jeg nåede kun at få en kort smagsprøve på spillets anden region, hvor du skal hjælpe gudinden Afrodite. Men et kig over horisonten fra de vanlige Ubisofts udkigspunkter, gav et løfte om store eventyr. Den åbne verden er fyldt med monstre, puzzles og andre opdagelser, og der er masse måder at krydse den på, fra Daedelus vinger til muligheden for at ridde på mytologiske bæster og dyr.

Ja, det minder måske en smule om Links seneste eventyr, men det gør i mine øjne ikke spor, da Immortals: Fenyx Rising tydeligt har sin helt egen satiriske tone, og så gennemsyrer den mytologiske setting både gameplay og historie. En anden stor forskel fra The Legend of Zelda: Breath of the Wild er RPG-elementer. Du kan opgradere Fenyx' arsenal af guddommelige våben og det er også muligt at lære unikke angreb, der uddeler stor skade. Det skal i den forbindelse nævnes, at fjenderne skalerer, så selv hvis du grinder (eller bruger rigtige penge), skal du ikke regne med blot at cruise gennem spillet.

Jeg havde indledningsvist Immortals: Fenyx Rising mistænkt for blot at være et farverigt reskin af Assassin's Creed Odyssey, der er udviklerens, Ubisoft Quebecs, forrige spil. Men efter cirka tre timer i selskab med spillet, kan jeg allerede nu sige, at det bestemt ikke er tilfældet. Den satiriske tone giver minder om de glade slut-90'ere og start-00, hvor spilbranchen ofte var mere fræk end for nuværende, og jeg havde ikke et eneste kedeligt moment i min tid med spillet. Det virker på mange måder som en kombination af fortidens Ubisoft med deres farverige Rayman og Prince of Persia-spil tilsat de solide mekaniker og sans for historiske detaljer fra nyere spil som Assassin's Creed og Far Cry. Lad os håbe det bliver den friske start, som den franske gigant behøver.

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold


Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.