Dansk
Gamereactor
previews
Apex Legends

Vi har set Apex Legends' Legacy-opdatering

Vi havde muligheden for at se hvad den kommende Legacy-opdatering har at byde på.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Apex Legends er lidt over to år gammelt, men Respawn Entertainment er ikke færdige med at udvikle på live-service spillet, og den næste opdatering kaldet Legacy, kommer til at være den hidtil største opdatering og er en kumulering af to års erfaring. Ikke nok med at den kommer til at tilføje nye våben og en ny Legend, Valkyrie, så kommer den også til at tilføje en permanent 3v3 Arena Mode.

Før har Apex Legends introducerede tidsbegrænsede modes og events, hvor spillere fik muligheden for at få et afbræk fra spillets traditionelle Battle Royale mode, og nu kommer der en helt ny og permanent Arena Mode. Arenaen ser to hold dyste mod hinanden til tre vundne runder, og er en hel del anderledes en den klassiske Battle Royale. Spillere kan blive revived under kampen, men når først man er død, er det ikke muligt at komme igen før runden er helt slut.

Apex Legends

Hver runde starter med en købsfase - lidt ligesom i eksempelvis Counter-Strike - så har hver spiller X antal penge til at købe grej for, eller opgradere grej. Du starter fra bunden af hver runde, og du har ikke noget våben, så alle forholdene på begge hold er helt lige, og efter hver runde får hvert hold/spiller flere tilgængelige penge til at købe ind for. Du kan altså ikke tjene flere penge individuelt, men hvis du indsamler kapsules på kortet under kampens hede, så får hele dit hold ekstra penge i næste runde.

Respawn har været nødt til at tweake og tilpasse hvordan de forskellige Legends spiller, og du har ikke længere uendelig brug af din aktive evne, og du har overhoved ikke noget ultimate. Du kan bruge penge på at købe flere brug af din aktive evne, eller købe ét ultimate. Respawn lagde meget vægt på, at forholdene mellem de to hold skulle være så lige som muligt, og det skulle afgøres af skills og ikke legends, looting eller third partying.

Arena-mode kommer med helt nye mindre og koncentrere maps, hvoraf nogle af dem tager udgangspunkt og tilpasser allerede eksisterende lokationer fra Battle Royale, mens der også introduceres to helt unikke og Arena-specifikke maps, Party Crasher og Phase Runner.

Apex LegendsApex LegendsApex Legends

Jeg fik selv mulighed for at dykke ned i denne nye mode, og mit førstehåndsindtryk er, at spillet er meget mere koncentreret og intens (selvom BR selvfølgelig kan være utrolig intens imod slutningen). Det er hurtigere kampe, og de kommer til at lægge stor vægt på teamwork og en tilpasning af strategi fra runde til runde. Når du møder et hold i Battle Royale, så møder du kun holdet én gang - formentlig - og du kan aldrig tilpasse dig holdets loadout eller strategi, og det får du muligheden for i Arena-mode.

Som sagt spiller man til første hold får tre wins, men hvis begge hold har to wins, så spiller man med to overskydende sejre, indtil man max har spillet ni runder. Niende runde er sudden death og man får som nævnt tidligere flere og flere penge hver runde, og i niende runde har alle altså muligheder for ret vilde loadouts. Jeg ved ikke med jer, men jeg synes det er et friskt pust til Apex Legends Battle Royal formular, og er både hurtigere, og kan bruges til at skærpe dine evner så du er ekstra klar til igen at dykke ind i Battle Royale.

Apex Legends

Udover denne nye mode, som nok er den største forandring og tilføjelse når Legacy opdateringen ankommer d. 4 maj, så er der også en ny Legend på vej til Apex Legends udvidende karaktergalleri. Hun hedder Kairi Imahara og bliver kaldt Valkyrie, og er direkte tilknyttet Titanfall 2 - som deler univers med Apex Legends. Valkyrie er nemlig datter af mercenary piloten Viper fra Titanfall 2, og i den nylige Stories from the Outlands ser vi en helt ny side af Viper, som vi endnu ikke har set før - den farlige antagonist som en elskende far.

Valkyrie har integreret hendes fars titan, Northstar, ind i hendes loadout, og hun har muligheden for at angribe sine fjender med missiler og flyve rundt på slagmarken med sin jetpack. Valkyrie er en Recon-class og hendes passive evner er, at hun kan finde den næste ring-lokation, spore synlige modstandere fra luften (Ikke som Bloodhounds evne, men hvis hun har direkte line-of-sight på dem, så markerer hun dem til sine holdkammerater), samt evnen til at flyve med en jetpack. Hendes jetpack har begrænset fuel, og det tager lang tid før det kommer igen, og så larmer jetpacken utrolig meget når hun flyver, og er ret forudsigelig i sit flyvemønster. Hendes aktive evne er Missile Swarm, som angriber med missiler i en rektangulær firkant lidt på samme måde som Bangalores ultimate. Mens hendes ultimate er Skyward Dive, hvor hun - og hende holdkammerater - kan flyve højt op i luften og repositionere sig, og ender i normalt skydive.

Apex Legends

Med denne nye Legacy opdatering, så håber Respawn på at bringe de to franchises tættere på hinanden - Titanfall og Apex Legends, hvilket selvfølgelig også ligger i navnet Legacy - "Eftermæle". Nu må vi se om det stadig bare er små referencer, eller om de to serier direkte smelter sammen i fremtiden.

Udover en ny legend og Arena-mode, så kommer den nye Legacy opdatering med en masse forandringer til Olympus kortet, en helt nyt buevåben Bocek Bow, og der er masser af god grund til at hoppe tilbage i Apex Legends universet. Hvis ikke for at opleve forandringerne og den nye legend, så for at opleve det nye hurtige og intense 3v3 Arena Mode, når Apex Legends Legacy rammer d. 4 maj.

Apex Legends

Relaterede tekster

Apex LegendsScore

Apex Legends

ANMELDELSE. Skrevet af Anders Fischer

Respawn Entertainment giver os deres bud på en adrenalinpumpende battle royale-oplevelse. Fungerer det dog som tiltænkt?



Indlæser mere indhold


Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.