
Det er nu et år siden at Prince of Persia: The Lost Crown udkom, og nu føles det som en saga blot eftersom Ubisoft udtrykte skuffelse omkring spillets kommercielle præstation, og holdet er nu blevet opløst hos Montpellier, og delt ud på andre projekter.
Men hvor "galt" er det egentlig gået? Insider Timur222 blev gjort opmærksom på et opdateret CV fra Associate Marketing Director Alexandre Guenounou, som har anført at spillet faktisk formåede at sælge 1.3 millioner eksemplarer i løbet af det her år.
Det betyder samtidig at der er blevet solgt yderligere 300.000 eksemplarer siden oktober, hvor Ubisoft afslørede at spillet havde solgt en million eksemplarer.
Har spillet så en længere "hale" end forventet? Det er spørgsmålet, men det kunne være sjovt at finde ud af hvad Ubisoft præcis havde forventet.
https://x.com/bogorad222/status/1884933818684969324