Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Producer: Jurassic World: Dominion bliver starten på en ny æra

Jurassic Park-serien blev som bekendt efterfulgt af Jurassic World, der indtil videre tæller to film. Der arbejdes i øjeblikket på den tredje installation i sagaen, som bærer undertitlen Dominion, og på grund af måden,…
Emil Hanquist 26 maj 2020

Jurassic Park-serien blev som bekendt efterfulgt af Jurassic World, der indtil videre tæller to film. Der arbejdes i øjeblikket på den tredje installation i sagaen, som bærer undertitlen Dominion, og på grund af måden, som den seneste film Jurassic World: Fallen Kingdom sluttede på, spekuleres det i, om den tredje film i World-sagaen måske bliver den sidste i hele Jurassic-franchisen. Men tilsyneladende er tilfældet faktisk det stik modsatte.

I et interview med Collider fortalte filmens producer Frank Marshall, at planen ikke er at afslutte serien med Jurassic World: Dominion. Ifølge produceren er den kommende film derimod "the start of a new era", hvor Marshall tilføjer:

"The dinosaurs are now on the mainland amongst us, and they will be for quite some time, I hope."

Det lader altså til, at fremtidige film i serien vil byde på dinosaurer og mennesker, der lever side om side.

På trods af coronakrisen har Universal Pictures ikke udskudt udgivelsesdatoen for Jurassic World: Dominion, som i øjeblikket står til at få præmiere den 11. juni 2021.

Fuld profil 609 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.