Dansk
Gamereactor
nyheder
Sonic Superstars

Produceren af Sonic Superstars mener ikke at Sonic-spil bør anvende pixel art om 10-20 år

Han diskuterer desuden vigtigheden ved, at der både laves Sonic-spil i 2D og 3D.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Produceren af det kommende Sonic Superstars, Takashi Iizuka, mener, at det er vigtigt, at der bliver ved med at udkomme Sonic-spil i forskellige formater, men han mener ikke, at pixel art, som ellers ofte anvendes til 2D-spil, er fremtiden for serien.

I et interview med Gamesradar forklarer han, at det er vigtigt, at der både udvikles moderne Sonic-spil i 3D og mere traditionelle spil i 2D. Det er de moderne spil i 3D, der skal skubbe serien fremad og eksperimentere med nye ideer, som Sonic Frontiers var det seneste til at gøre med en mere åben verden. Noget, som holdet angiveligt kommer til at bygge videre på de næste 10-20 år.

Men hvad indeholder fremtiden for Sonic-spil i 2D? I hvert fald ikke pixel art, selvom det blandt andet blev anvendt til det ret elskede Sonic Mania, der udkom tilbage i 2017. Dermed virker en opfølger til førnævnte pludselig også ret usandsynlig. Iizuka havde følgende at sige om pixel art:

"We look at the pixel art - it's great - but when we think about 10-20 years in the future, we don't think it's going to be a viable art style or presentation for our players. And in order to advance and really step things up, we did want to make sure that we're presenting something that 10-20 years down the road we're still evolving and creating new content for."

Det mere traditionelle Sonic Superstars er med sin udgivelsesdato d. 17. oktober lige på trapperne. Glæder du dig?

Sonic Superstars

Relaterede tekster

0
Sonic SuperstarsScore

Sonic Superstars

ANMELDELSE. Skrevet af Claus Larsen

SEGA giver os langt om længe et helt nyt 2D Sonic-spil, og det har i brede træk været ventetiden værd.



Indlæser mere indhold