Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

PS Vita og PS3 i én pakke?

Sker måske inden julehandlen
Rasmus Lund-Hansen 1 oktober 2012

En pakke med både PlayStation 3 og PlayStation Vita er ikke bare realistisk, det kan være at vi får den at se inden jul. Det er i hvert fald hvad Sonys chef i Storbritannien, Fergal Gara, siger i et interview med CVG.

"Det ville vi ikke have noget imod overhovedet", siger han. "Og det er ikke udelukket at vi ville gøre det denne jul hvis vi ville. Vi samler pakker til detailhandlen, og der er ingen grund til at vi ikke kunne lave et 'Vita plus PS3'-bundle, der kunne indeholde spil der benytter cross-play, såvel som et PlayStation Plus-abonnement som begge enheder kunne bruge".

Det lyder som om Gara taler i hypotetiske vendinger, men vi kan ikke undgå at studse lidt over hvor konkrete hans tanker alligevel er. Ville du købe et bundle som det han beskriver?

Fuld profil 10.097 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.