Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

PS2 er alligevel en konsol!

Misforståelser er ikke noget der forekommer kun privat personer imellem, men nu også mellem internationale selskaber og domstole, for det viser sig nu, at PS2 alligevel er en konsol!
Jesper Nielsen 2 oktober 2003

Vi kunne tidligere på dagen rapportere, at Sony i den seneste tid havde kørt en retssag med EU omkring toldafgifterne på en PS2, der blev behandlet som en konsol. Dette mente Sony åbenbart ikke kunne passe, da PS2 er en computer i deres øjne, og da de europæiske toldafgifter deler væsentlig mellem en computer og en konsol (til computerens fordel), så mente Sony at EU skyldte dem en hel del. I dag kunne Sony så bringe den glædelige nyhed, at de havde vundet retssagen og en ekstra bonus var på vej i budgettet.

Sådan skulle det imidlertid vise sig ikke at stå til, for den europæiske domstol udtalte nemlig senere i dag, at sagen faktisk blev afgjort med en sejr til EU, og derved skulle PS2 altså stadig opfattes som en konsol. Sony’s argumenter, der bl.a. lød på PS2’ens egenskaber i rimelig stil matchede en PC, blev åbenbart skudt i sænk med grundlaget "dens primære og umiddelbare formål er at spille på".

Dette er vel i sig selv rimeligt, men giver stof til eftertanke eftersom flere PC'er i dag markedsføres og sælges som spil-PC’er. Så deler de ikke også formål med en konsol, og skal de derved ikke behandles som en konsol? Betydningen vil dog snart blive noget mindre relevant eftersom toldafgifterne fjernes i den kommende tid, men Sony må stadig bide i det sure æble og vinke farvel til en dejlig erstatning.

Fuld profil 744 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.