Nintendo har problemer med at kunne levere nok Wii-konsoller, hvilket jo plejer være et godt tegn, men markedet hungrer efter konsoller, og her kommer Sony de sultne forbrugere til undsætning. Det lagt sammen med at Sony er kommet med en ny billigere PS3, har betydet en fordobling af salget af PS3-konsoller i USA.
PÅ bare en uge har firmaet solgt 100.000 konsoller i usa, og Sony indrømmer da også selv at det var et rent lykketræf at konkurrenten netop skulle løbe tør før julesalget.
Hos Nintendo ser man lidt anderledes på tingene. De benægter at være løbet tør for konsoller, og udtaler at de ikke har nogen interesse i at tilbage holde lagervarer. Tiden vil vise sig om samme billede vil gentage sig herhjemme.