Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

PS4-fans åbner website for at hjælpe Sony

I den sidste tid har Playstation Network (PSN) været plaget af en del ustabilitet og til tider også langsomme download-hastigheder. Udover dette har tjenesten i længere tid leveret lavere hastigheder end konkurrenter som Xbox…
Katrine Baumgardt 10 juli 2015

I den sidste tid har Playstation Network (PSN) været plaget af en del ustabilitet og til tider også langsomme download-hastigheder. Udover dette har tjenesten i længere tid leveret lavere hastigheder end konkurrenter som Xbox Live og Steam - selv under normale forhold.

Dette er nogle af grundene til, at en række Playstation 4-fans nu har sat sig for at løse problemerne. I stedet for at skrive en klagestorm, har de imidlertid forsøgt sig med en mere konstruktiv metode. De har åbnet hjemmesiden Betterpsn.com.

Hensigten med websitet er, at brugerne noterer og rangerer de PSN-problemer, de måtte opleve, og som de ønsker at få fikset, samt nye funktioner de kunne ønske sig til tjenesten. På den måde er det tydeligt for Sony, hvilket behov deres brugere har.

Ved siden af de åbenlyse ønsker om stabilitet og højere hastighed, er der allerede dukket nogle andre gode forslag op såsom muligheden for at ændre sit brugernavn, et system, der kan ændre ens status til offline, uden man faktisk er det, samt en løsning til at fjerne gamle demoer og udgåede betaer fra spilbiblioteket.

Du kan selv svinge forbi Betterpsn.com og komme med dine egne forslag.

Fuld profil 635 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.