Skip to main content
Gamereactor Nyheder Ghost of Tsushima
Nyheder

PS5 version af Ghost of Tsushima er muligvis under udvikling

Ved et uheld blev et PS5 Ghost of Tsushima afsløret igennem en udviklers LinkedIn profil.
Martin Lindgaard Svane 26 januar 2021

For nyligt opdaterede Dave Malloy, cinematic video producer på Ghost of Tsushima, på sin LinkedIn profil, at han var i gang med at arbejde på et Ghost of Tsushima spil til Sony's PlayStation 5. Afsløringen lader til at være et uheld, da LinkedIn profilens opdatering kort efter blev fjernet fuldstændig. Dette betyder tilsynladende ikke, at Sucker Punch arbejder på en efterfølger, men kan sagtens betyde at de 'bare' arbejder på en PS5 port af 2020 spillet. Selvom PS4 versionen af Ghost of Tsushima allerede har fået en 60FPS opdatering til PS5, er det stadig en mulighed at udviklerne arbejder på nye funktioner til PS5 versionen, som forbedrede visuals, loading tider, og haptisk feedback fra PS5's DualSense kontroller.

Selvom det ikke er til at vide, kan vi spekulere hvorvidt det faktisk er en efterfølger på PS5 til det originale Ghost of Tsushima, der er tale om. Sidste år i oktober, lagde udviklerne Sucker Punch nemlig et jobopslag ud, og ledte efter nogen som kunne skrive historier som foregik i det feudale Japan, samme setting som Ghost of Tsushima har, og senere lavede de endnu et opslag hvor de ledte efter en med efterfaring inden for Ghost of Tsushima's "core combat systems". Så noget tyder i hvert fald på, at Sucker Punch ikke holder fri lige nu.

Det kommer ikke som en overraskelse for os, at Ghost of Tsushima får en efterfølger, da spillet i løbet af sin første måned solgte næsten 1.9 millioner kopier. Men hvornår vi får denne efterfølger må tiden vise.

Fuld profil 591 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.