Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

PS5-spilsalget i England er steget med 324% for nylig

Der findes naturligvis allerede ret mange PS5-ejere i England, men ligeledes har netop det land haft store problemer med de såkaldte "scalpers", altså folk der hamstrer konsoller for så at sælge dem til overpris…
Magnus Groth-Andersen 27 januar 2021

Der findes naturligvis allerede ret mange PS5-ejere i England, men ligeledes har netop det land haft store problemer med de såkaldte "scalpers", altså folk der hamstrer konsoller for så at sælge dem til overpris på auktionshjemmesider som Ebay. Men noget kunne tyde på at forbrugerne alligevel er i overtal her, for spilsalget er steget drastisk på det seneste.

GamesIndustry kan fortælle, på baggrund af data indhentet fra GfK Chart-Track, at det først er for nylig at salget af fysisk PS5-software er steget drastisk, faktisk hele 324% samlet set. Salget af Spider-Man: Miles Morales er steget med 161%, Demon's Souls er hoppet hele 291% og PS5-versionen af Assassin's Creed Valhalla er steget med 174%.

De ekstreme stigninger skyldes åbenbart at forbrugerne langt om længe har kunne få fat på PS5-konsoller i bredere udstrækning end tidligere, og at disse konsoller så er blevet solgt legitimt, i stedet for at være blevet samlet op af scalpers.

Dog kunne én gruppe af scalpers for nylig blære sig med at have sikret over 2000 PS5-konsoller fra den engelske butikskæde GAME.

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.