Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

PSOne-importspil til PSN i EU

Sony åbner for muligheden
Rasmus Lund-Hansen 1 august 2011

I en ideel verden ville alle spil udkomme alle vegne, men sådan er det ikke altid. Rigtig mange klassiske japanske titler er aldrig landet på de europæiske butikshylder, selvom de måske har været ude i USA.

Men det vil Sony råde bod på, i hvert fald delvist. De har ændret på reglerne for udgivelse af PSOne-klassikere på PSN, så amerikanske og japanske udgaver af spil, der aldrig har været udgivet i Europa, nu også vil kunne sælges over tjenesten.

Spillene skal stadig udstyres med aldersmærkning af de relevante nævn, de vil ikke blive oversat, og vil i mange tilfælde kræve, at ens skærm kan vise et 60hz-signal (hvilket stort set alle moderne TV kan).

Sony har endnu ingen meldinger om hvilke spil, vi kan forvente at se som følge af det nye initiativ, men skriver at de er åbne overfor forslag. Læs mere på den officielle PlayStation-blog.

Fuld profil 10.097 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.