Slut med den egocentriske lyd i høretelefonerne på den lille PSP. Smart nyt tilbehør til den lille bærbar spilkonsol giver dig nu muligheder for at rigtigt at genere eller glæde dine omgivelser, alt efter omstændighederne.
Logitech Playgear AMP er et småt transportabelt højttaler-system, som du kobler til PSP’en med en enkel ledning. Så kan filmen nydes med en velfungerende og god lyd. Det er også muligt at tage konsollen i hånden, mens den stadig er tilknyttet højttalerne, så dine spil virkelig kan høres på lang afstand.
At gå rundt i det transportable Liberty City eller fræse afsted på de trafikfyldte veje med lyden bragende ud af de små højttalere gør virkelig spiloplevelsen bedre.
Hvornår man præcis har lyst til at slæbe ekstraudstyr i form af højttalere med, må så være op til én selv. Men det er jo altid godt, at muligheden nu er der.