PUBG Mobile Global Championship bevæger sig fluks imod at blive en af verdens største esportsbegivenheder, og nu har de tilføjet endnu en spændende, stor sponsor til listen af virksomheder, der reklamerer og støtter op om eventet.
The Esports Observer kan bekræfte at selveste Qualcomm, som er kendt for blandt andet at lave Snapdragon SoC'erne, der sidder i de fleste Android-smartphones, skal være sponsor. Faktisk er det dem der sponsorerer præmiepuljen på hele $2 millioner.
De får selskab af Mountain Dew og OnePlus, da også støtter op om begivenheden. Ønsker du at se med, så sker det hele d. 24 november. Kampene spilles dog løbende, og finalerne forventes at løbe af stablen tidligt i 2021.