Grafikken er simpel, og planeterne er "super lovely". Quick Tequila Games har udsendt en teaser for deres kommende spil, Super Lovely Planet, der giver en kort forsmag på, hvad vi kan glæde os til.
Teaseren viser spillets gameplay, hvor du styrer en gul bold på dens rullende rejse rundt på forskellige planeter, alt imens den undgår firkantede fjender og andre stopklodser. Spillet har også en Steam-side, der fortæller mere om det farverige spil:
"{Super Lovely Planet} aims to bring the old school difficulty of classic NES platformers into the third dimension [...} It's a 3D precision platformer where you jump around and defeat baddies. It's difficult and unforgiving. You will die a lot."
Alt du kan gøre er at rulle og hoppe forbi udfordringerne, og da udviklerne blev spurgt ind til spillets plot på deres FAQ på Steam, udtalte de, at der er en historie, men spillet fortæller dig aldrig om den. Som en afsluttende note, skrev de også: "some NPCs have a line of dialogue. Others might even be wearing hats.". Så ved vi det.
Super Lovely Planets har endnu ikke en official udgivelse, men er rygtet til at udkomme senere i år.