Spørger man mig, var det første Forza Horizon som sådan ganske fint, men det fangede mig ikke rigtig. Det var på en måde ufokuseret, og der var lidt for meget blandingsprodukt over det.
Forza Horizon 2, derimod, greb mig fra første øjeblik, man ruller sin lånte Lamborghini af færgen og ræser gennem snoede sydeuropæiske by- og landeveje. Styringen sidder lige i skabet, bilerne er tilpas lette at få til at skride ud, samtidigt med at det kan svare sig at køre præcist. Udvalget af fede vejstrækninger er nærmest uendeligt, og vil man hellere suse henover markerne, kan man snildt gøre det. Her er næsten ingen begrænsninger.
Det føles måske lidt lineært, og hele ideen om den der Horizon-festival, der er lige dele motorløb og Ibiza-fest, virker ret åndet, men rendyrket arkade-køreglæde er her rigeligt af, og inden for det felt er Horizon 2 et af de bedste spil længe. Læs også vores anmeldelse.