Skip to main content
Gamereactor Nyheder Rainbow Six: Siege
Nyheder

Rainbow Six: Siege 2 bliver angiveligt afsløret ved Six Invitational 2025

Åbenbart sigter efterfølgeren efter at give grafikmotoren en overhaling.
Magnus Groth-Andersen Opdateret 9 februar 2025

Rainbow Six: Siege er blandt de mest populære live service-succeser, og står tilbage som Ubisofts måske eneste store succes i den genre. Noget kunne dog tyde på at de nu vil forsøge sig med noget som tidligere har været en større kæp i hjulet for andre live service - en decideret efterfølger.

Den kendte Siege insider fraxiswinning (bakket op af The Game Post) påstår at Ubisoft står til at løfte sløret for Rainbow Six: Siege 2 (som måske hedder Siege X) under Six Invitational.

Han siger specifikt at det sker under den keynote der spaker de afsluttende dele af turneringen i gang, og det er mellem den 14-16 februar. Han kalder desuden det nye spil for em>"Modernized Siege"</em>, og siger at der er tale om en større grafisk overhaling.

Naturligvis bør du tage dette med et gran salt, men Ubisoft fulgte da også The Division om med en klassisk 2'er, så måske det samme sker her?

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.