Skip to main content
Nyheder

Rainbow Six's ødelæggelige vægge "et komplekst problem"

Under E3-messen talte vi med Jerome Lassere, der leder udviklingen af AI i det kommende Rainbox Six: Siege. Han fortæller blandt andet om skiftet fra Patriots til Siege, hvad vi kan forvente af spillet…
Rasmus Lund-Hansen 25 juni 2014

Under E3-messen talte vi med Jerome Lassere, der leder udviklingen af AI i det kommende Rainbox Six: Siege. Han fortæller blandt andet om skiftet fra Patriots til Siege, hvad vi kan forvente af spillet som helhed, og om de store udfordringer ved at have vægge og omgivelser, spillerne kan skyde fuldstændig i stykker.

"Processen var, hvad er Rainbow Six? Hvad er det, der definerer den taktiske first person shooter-genre? Vi besluttede at sammensætte et gameplay, der omfavner alt hvad Rainbow Six er, og vi har arbejdet på destruktionsteknologien længe, og vidste vi havde fat i noget godt. Så vi kombinerede alle disse ting i gameplay, der virkelig definerer og indkapsler hvad Rainbow Six er.

Om de mange imponerende skud- og sprænghuller, spillerne skaber i omgivelserne, mens de skyder efter hinanden, siger Lassere:

"Der har altid været den her ide om et 'breach' i Rainbow Six. Det har altid været en del af spillet, men generelt været begrænset til visse vægge, visse døre. Men i Siege, med den procedurale destruction, kan du breache overalt. Du kan breache gulvet, hvis du vil trænge ind i rummet under dig. Du kan breache mure og de barrikader, de forsvarene spillere har sat op. De lader spillerne have nogle meget forskellige kampe på samme bane".

"Det er et æresfrygtindgydende komplekst problem", siger han, da vi spørger til om det ikke må være en hovedbine for designerne at have baner, hvor man kan breache alle steder. "Det har åbnet så mange døre, ikke kun i gameplayet men i forhold til kompleksitet og produktion. For det første er teknologien meget avanceret - den kører kun på next gen-plantforme - og det er derfor vi lavede det store skift (fra Patriots til Siege, -Red)".

Se hele interviewet nedenfor.

Fuld profil 10.089 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.