Han har været med et utal af de store kunstnere og hjulpet dem fra producerstolen. Mary J. Blige, The Bee Gees og John Legend er blot få navne fra den imponerende liste, Raphael kan tillade sig at stykke sammen.
Han har figureret i forsangerrollen i et blues band, og generelt beskæftiget sig med musik hele sit liv. Dette er hans tredje soloudspil, og først nu sker der for alvor noget i den del af karrieren. Et album, der sender mig igennem hele retro-møllen og sætter mig af en gang midt i 60'erne, hvor det ville være oplagt at slutte af med en lille twist. Der er helt klare referencer tilbage til den famøse Motown tid, og Raphael holder sig også hele vejen igennem stringent til dette udtryk.
Det er et fantastisk, velmenende album, der emmer af sprød soul fra den ene ende til den anden. Åbningsnummeret Sure Hope You Mean It er i sagens natur et klassisk opbygget soulnummer, der emmer af good feel og overskud. Undervejs på albummet får Raphael da også fornemt besøg af blandt andet selveste Stevie Wonder og Joss Stone, der begge er med til at sætte et specielt præg på et tidløst album, der gør sig godt i år 2009.
Genren er snæver, men med de selvsikre armbevægelser der bliver udført er dette et eventyr udi soul komposition.