Skip to main content
Gamereactor Nyheder Battlefield V
Nyheder

Rapport: Battlefield V kan næsten ikke køre med Ray Tracing slået til

Ray Tracing er en ambitiøs ny teknologi, der, ifølge Nvidia, vil revolutionere måden hvordan lys tager sig ud i spil. Visse demonstrationer har vist hvor stor en forskel det kan gøre, men først nu…
Magnus Groth-Andersen 16 november 2018

Ray Tracing er en ambitiøs ny teknologi, der, ifølge Nvidia, vil revolutionere måden hvordan lys tager sig ud i spil. Visse demonstrationer har vist hvor stor en forskel det kan gøre, men først nu kan forbrugerne prøve det selv i Battlefield V - og resultaterne lader til at være blandede.

En række medier, deriblandt TechPowerUp har foretaget en række tests i spillet, og resultatet er at spillets tekniske præstation noget nær halveres med Ray Tracing slået til.

De har benyttet sig af det nyeste RTX 2080TI-kort, samt GeForce 416.94-drivere, og selv her, og ved at køre spillet i 1080p blev billedehastigheden halveret. Ønsker man 4K samtidig, så er billedehastigheden noget nær 22fps.

Dette er som sagt med noget der ligner den bedste computer der er muligt at sammensætte for forbrugere. Hverken DICE eller Nvidia har endnu kommenteret på rapporten.

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.