Skip to main content
Nyheder

Rapport: EA var grunden til at Microsoft besluttede at stoppe Game Pass Friends & Family-abonnementet

Da EA er en del af Game Pass Ultimate, kan de selvfølgelig have indflydelse på den overordnede struktur.
Jonas Mäki Editor Sweden 21 maj 2026

For fire år siden lancerede Microsoft en prøveversion af et nyt initiativ, de kaldte Xbox Game Pass Ultimate Friends & Family, i både Colombia og Irland. Det var en kærkommen måde at dele sit abonnement med op til fire andre personer, så længe de boede i samme land. Konceptet blev taget rigtig godt imod, og i 2026 blev det rullet ud i endnu flere lande.

Men... blot få måneder senere blev programmet pludselig lukket ned uden nogen dybere forklaring, og siden da har der ikke været skyggen af en familieplan til Game Pass. For nylig rapporterede vi om, hvad Xbox-fans håber allermest på fra Microsoft efter lanceringen af deres nye digitale forslagskasse - og her landede en familieplan til tjenesten på en klar femteplads.

Så hvad skete der egentlig? Hvorfor forsvandt muligheden? Nu beretter Windows Central-redaktøren Jez Corden, at der faktisk var en helt specifik årsag til lukningen, og den staves E-A. Som bekendt er EA Play-tjenesten integreret som en fast del af Game Pass Ultimate, og ifølge Corden var den amerikanske spilgigant bestemt ikke tilfreds med Friends & Family-modellen:

"I was told EA, who is a long-term contractee within the Xbox Game Pass ecosystem, fully hated the idea. It sucks because EA does the absolute bare minimum with its Game Pass involvement, refusing to put Xbox PC native versions with Play Anywhere or Xbox achievements out."

I betragtning af hvor få spil EA reelt udgiver til EA Play i dag (hvoraf størstedelen er sportsspil, der har overskredet deres udløbsdato), kan man argumentere for, at mange gamere nok ville prioritere en velfungerende familieplan over EA's bagkatalog, hvis det betød, at man måtte kappe båndene til EA.

Det er dog værd at bemærke, at disse oplysninger ikke er officielt bekræftede, men hvad tænker du om situationen?

Editor Sweden Jonas Mäki has written for Gamereactor since 2002, becoming an editor in 2007. He covers the video game industry across news, releases and the business side, with a particular interest in sales figures and where the industry is heading.
Fuld profil Gamereactor-skribent siden 2007 · 1.950 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.