Dansk
Gamereactor
nyheder

Rapport påstår at Sony vil få svært ved at købe hele Kadokawa

Åbenbart ønsker Sony at købe specifikke dele af giganten, men Kadokawa vil kun have en hel, omfattende handel.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Den japanske underholdningsgigant Kadokawa bekræftede i sidste uge at Sony har udtrykt en intention om at købe dem, som ville betyde at de blandt andet ville eje Elden Ring-udvikler FromSoftware, samt et hav af andre underholdningsplatforme og IP'er.

Men ifølge en rapport fra det japanske finansmedie Toyo Keizai (via Automaton) så vil det blive svært for Sony at finde midlerne til at købe hele Kadokawa. Hele virksomheden ville angiveligt koste omkring 640 milliarder yen, eller cirka $4.3 milliarder, og det har Sony ikke rigtig.

I stedet har de angiveligt forsøge at byde på en sådan måde at de kan trække de aspekter af Kadokawa ud de gerne vil have, såsom blandt andet FromSoftware, men Kadokawa-ledelsen er åbenbart kun interesserede i en total handel.

Præcis hvad det ender med er endnu svært at sige, men noget tyder på at det ikke bliver sådan lige til for Sony at få fingrene i de Kadokawa-aktiver de finder mest værdifulde.

Rapport påstår at Sony vil få svært ved at købe hele Kadokawa


Indlæser mere indhold