Rapport: Marathon har kostet over 250 millioner dollars at udvikle
Ny rapport siger, at Marathons budget var på mere end 200 millioner dollars - sandsynligvis også mere end 250 millioner dollars.
Som du sikkert ved, har udviklingen af Marathon været lang og tumultarisk, og som det så ofte er tilfældet, så er tid lig med penge. Nu rapporterer Forbes-journalisten Paul Tassi, at spillet har været ekstremt dyrt at udvikle, hvilket gør det til endnu et i en lang række AAA-titler med en live-service-model, der måske får svært ved at tjene penge:
"I can confirm Marathon's budget is over $200 million. Likely more than $250 million. That does not include ongoing costs for maintenance and new content now."
I sidste uge blev det rapporteret, at spillet havde solgt 1,2 millioner eksemplarer, et tal Tassi siger, at han kan bekræftet. Omkring 70% af spillerne er på Steam (spillet er også tilgængeligt på PlayStation 5 og Xbox Series X/S, og på sidstnævnte ligger det som nummer 106 på listen over mest spillede spil), men mange spillere er forsvundet siden udgivelsen. Selvom det slet ikke er en Concord-lignende krise, opsummerer Tassi situationen således:
"...it's a must-win in Sony's floundering live-service push. You have to take context into account here, and there are higher expectations and more pressure on Marathon than most. It needs more players. It needs to stop losing players. It needs to make money going forward from its microtransactions."
Vi ved ikke, hvordan Sony ser på Marathon internt, men på et tidspunkt vil der sandsynligvis blive udgivet en kvartalsrapport, der kaster lys på dette for selskabets investorer. Kort sagt, så er Marathon et dyrt spil på et usikkert marked - og Bungies, og især spillets, fremtid føles desværre alt andet end sikker.






